Medie: DONG ser udfordringer i Kriegers Flak

En række danske og udenlandske virksomheder overvejer lige nu, om de skal byde på havvindmølleparkerne Horns Rev 3 og Kriegers Flak, som er nogle af de største danske energiprojekter til dato.
Men usikkerheden med hensyn til Kriegers Flak, som er den største af parkerne, vokser, og nøglespilleren, Dong Energy, ser også en række store udfordringer. Det skriver Berlingske Business mandag.
"Vi kigger på mulighederne ved både Horns Rev 3 og Kriegers Flak, men ved især Kriegers Flak er der en række store udfordringer, som vi må tage højde for, siger Samuel Leupold, der er koncernchef for Dong Wind Power, til Berlingske.
Vestas viser livstegn på havet
Han nævner en stram tidsfrist, en usikker undergrund, afstanden til land, gammel ammunition i farvandet samt en kompliceret nettilslutning, som fem store udfordringer, der, kombineret med usikkerheden om den økonomiske ramme for projektet, kan ende med at koste Kriegers Flak livet.
Det er solcellesagen, der senest har sat spørgsmålstegn ved den økonomiske ramme for Kriegers Flak.
Udbygningen af solceller kan nemlig overstige det beløb, der i forligskredsen er fundet finansiering til, hvilket betyder, at der ikke kan garanteres støtte til begge havvindmølleparker i Energiaftalen fra foråret 2012.
Solcelle-næse kan skade grøn dansk omstilling
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
/ritzau/FINANS
Relaterede artikler:
Vestas viser livstegn på havet
For abonnenter
Nordjylland er springbræt til hele verden
For abonnenter