Vindkritiker: Vestas-kampagne "pinligt angreb"

Kampagnen "Act on Facts", som Vestas netop har søsat, er et pinligt angreb på de kritikere, der stiller sig kritisk over for branchen, mener European Platform Against Windfarms.

Det er under bæltestedet, når Vestas lancerer kampagnen "Act on Facts" for at give modstanderne af vindkraft kamp til stregen.

Det mener Peter Skeel Hjorth, talsperson for European Platform Against Windfarms, der repræsenterer mere end 600 organisationer på tværs af 24 europæiske lande.

Vestas går i kødet på møllemodstandere 

"Jeg er ikke åbenlys modstander af vind, men jeg er modstander af en industri, der vil bestemme. Den kan pænt holde sig til markedet og ikke tvinge det igennem, at vi skal leve med skove af møller. På idéplanet er det en smuk tanke, men når vi kommer til realiteterne, ser tingene ganske anderledes ud," siger Peter Skeel Hjorth, der også er journalist og forfatter.

Han mener ikke, at vindindustriens løfter om arbejdspladser og økonomisk fremgang holder stik.

"Tager man subsidierne bort, dør vindindustrien i morgen. De kan ikke klare sig på markedsvilkår. Det er derfor, de er så aggressive," siger Peter Skeel Hjorth, som henviser til nyligt offentliggjorte tal fra den engelske avis The Sunday Telegraph.

Ifølge mediet modtog de britiske vindmølleejere fra februar 2011 og tolv måneder frem 1,2 milliarder pund i støtte. Med 12.000 ansatte bliver prisen 100.000 pund om året pr. ansat.

"Det er pinlige realiteter for vindindustrien, som hævder at være en økonomisk og dynamisk sektor, som skaber arbejdspladser. Artiklen konstaterede, at vindkraften var mislykkedes med at levere, hvad den havde lovet. Vindindustrien er dyr, sender omkostningerne videre til forbrugerne og skaber ikke ret mange arbejdspladser som modydelse," lyder kritikken fra Peter Skeel Hjorth.

Udover sin rolle som talsmand for European Platform Against Windfarms er han også forfatter til bogen ”Besat af vind – skyggesiden af en grøn industri” og medlem af bestyrelsen for Foreningen Svenskt Landskabsskydd og Färingtofta Norra samt tasmand for EPAW i Norden og Baltikum.

Peter Skeel Hjorth tilføjer, at et stigende antal mennesker klager over møllerne, som generer dem personligt og naturen.

"Men det blæser Vestas på. Vi skal med djævelens vold og magt tvinges til at leve i skove af vindmøller, der opstilles overalt, hvor det passer i vindindustriens kommercielle kram, uden at der tages nogen som helst menneskelige hensyn," siger han.

Hvad med et land som Saudi-Arabien, de har besluttet at sætte 9000 MW op - det er jo ikke fordi, de mangler energi?

"Det skal sandsynligvis bruges til at afsalte vand, så kan det være en udmærket ting. Det vigtigste er, at opbakningen skal komme naturligt. Det skal ikke være en opbakning, der er skabt af en industris markedsføringsapparat".

Vestas: Vi satte gang i Saudi-Arabiens vindsatsning 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Astrid Vellguth

Indtjeningen daler hos Total Energies

For abonnenter

Læs også