Britisk vindeventyr kræver byggeboom

Briterne skal have gang i byggekranerne, hvis landets ambitiøse planer om nye offshore vindfarme for i alt 18GW inden 2020 skal realiseres.
Det fastslår en ny rapport fra Renewable UK, den britiske vindindustris brancheorganisation, skriver avisen The Guardian.
I alt finder rapporten, at der er behov for 32 nye fabrikker, der kan stå for produktionen af offshore-møller - foreløbig er kun ti fabrikker opsat eller i gang med at blive bygget.
Siemens tæt på ny kæmpeordre i UK
"En sådan mulighed kommer kun én gang i en generation. Hvis vi ikke griber den, vil fremtidens store supply chain inden for vinger, tårne og fundamenter, som vi har behov for for at genvinde Storbritanniens førerposition inden for offshore, blive placeret et andet sted," lød det bl.a. fra organisationens topchef, Maria McCaffery, som også understregede betydningen for beskæftigelsen, hvis fabrikkerne bliver etableret.
Den konservative energiminister, Michael Fallon, sagde efterfølgende, at den britiske regering er indstillet på at samarbejde med industrien for at indfri energiambitionerne. Samtidig lancerede han en ny investeringsforening - Offshore Wind Investment Organisation - som skal hjælpe til at øge investeringerne i britiske offshore vindfarme.
Optur for britisk olie i Nordsøen
Den britiske regering har sagt ja til EU´s mål om, at 20 pct. af al energi skal komme fra vedvarende energi i 2020, men har foreløbig ikke ønsket at sætte mål for 2030 - noget, som den britiske vindindustri og investorerne har efterlyst.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Optur for britisk olie i Nordsøen
For abonnenter
Redaktør advarer: Skifergas minder om IT-boblen
For abonnenter