Siemens tæt på ny kæmpeordre i UK

Meget tyder på, at Siemens høster endnu en stor offshore-ordre i Storbritannien. Selskabet har leveret 504 MW til en vindmøllepark, der nu udvides med en ny park med præcis lige så stor effekt få kilometer derfra.
Foto: Siemens
Foto: Siemens

De de leverede den første gang, var det verdens største offshore-park.

Nu kan Siemens meget vel være tæt på at skulle levere en ny omgang.

Mandag fik konsortiet RWE Innogy og det britiske energiselskab Scottish and Southern Energy plc (SSE) godkendt en planlagt udvidelse af sin 504 MW store offshore vindmølle-park, Greater Gabbard, der ligger 25 km. ude på havet nær Suffolk i sydøst-England.

Udvidelsen bliver efter planen præcis lige så stor som den eksisterende vindmøllepark, der i dag består af 140 styk 3.6 MW Siemens-møller.

Grønt lys til kæmpe britisk offshorepark 

Tvilllingepark med dyrebare Siemens kabler

Foruden de knap halvandet hundrede vindmøller i den nuværende Greater Gabbard-park har Siemens også leveret de dyrebare kabler, der bruges til at få elektronerne fra møllerne ind til land.

Alene kontrakten på at forbinde Greater Gabbard til det britiske elnet havde ifølge Siemens en værdi af 84 mio. euro.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Uden omkostninger til kabler kostede Greater Gabbard-projektet 650 mio. pund. Normalt antages det, at vindmøllerne i sig selv kun udgør 40 pct. af den samlede pris på en offshore-park, hvor der også er store omkostninger til fundamenter, installation og nettilslutning. De 504 MW vindmøller må derfor forventes at koste omkring 260 mio. pund eller ca. 2,3 mia. kroner.

Fordi Siemens har leveret både vindmøller og nettilslutning af den eksisterende park, er det helt oplagt, at selskabet også scorer leverancen til Greater Gabbard-udvidelsen, som RWE og SSE netop har fået godkendt af de britiske myndigheder.

Branche-analytiker: Vestas er færdig uden offshore 

Sådan lyder det fra branceanytiker Bruce Valpy, direktør i den 13-mand store analysevirksomhed BVG Associates, der leverer tekniske analyser og konsulentydelser til den britiske vindmølleindustri.

Han er ikke i tvivl om, at der kommer til at stå Siemens på de vindmøller, der skal forsyne briterne med 504 MW el, når Galloper-byggeriet er færdig.

“Det er jeg helt sikker på”, siger Bruce Valpy, der har en fortid hos Vestas og NEG Micon bag sig.

RWE: For tidligt at snakke om mølle-type

Hos developeren RWE siger man, at det er for tidligt at fortælle noget om, hvem der skal levere møllerne til Galloper-parken. Udvidelsen er ellers godkendt til lige præcis 140 vindmøller, der giver parken en samlet effekt på 504 - sådan som det er blevet godkendt - hvis valget igen falder på Siemens' 3.6 MW møller.

Pressetalsmand hos RWE Innogy, Stephen Thomas, fortæller til EnergiWatch, at selskabet i øjeblikket er ved at undersøge godkendelsen fra de britiske myndigheder. Han vil ikke be- eller afkræfte, at Siemens skal levere møllerne.

DONG forsøger at finde balancen i Storbritannien 

“Begge projekter (Greater Gabbard og Galloper, red.) er på samme størrelse, og det er en stor mulighed, fordi de er så tæt på hinanden. Vi har først lige fået godkendelsen, næste fase er at kigge på de de finansielle investeringer,” siger Stephen Thomas og fortsætter:

“Det er for tidligt at snakker om mølletype.”

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også