Niras' kassemester skifter job: Rekruttering af arvtager er i gang

Efter tre år på posten skifter Niras’ finansdirektør til en stilling som adm. direktør i selskabet Rejsekort & Rejseplan.
Foto: Rejsekort & Rejseplan A/S
Foto: Rejsekort & Rejseplan A/S

Niras skal på jagt efter en ny finansdirektør.

Ingeniørvirksomhedens nuværende kassemester Tina Hørbye Christensen skifter nemlig til en stilling som adm. direktør for selskabet Rejsekort & Rejseplan fra den 1. august i år.

Det skriver Niras i en pressemeddelelse.

”Jeg er meget stolt og taknemmelig for de muligheder, Niras har givet mig, hvor jeg har haft mulighed for at bidrage til positive forandringer sammen med alle mine dygtige kolleger. Jeg efterlader et Niras i god form med en spændende fremtid foran sig og vil gerne takke Carsten og alle mine dygtige kolleger for det tætte samarbejde,” udtaler Tina Hørbye Christensen.

Den afgående finansdirektør har været Niras’ finansdirektør siden 2021. Før dette har hun haft flere ledende stillinger i Dansk Standard, A.P. Møller-Mærsk og ISS.

Niras oplyser, at rekrutteringen af Tina Hørbye Christensens arvtager er gået i gang.

”Tina Hørbye Christensen har været en højt værdsat kollega i Niras og et stærkt og altid konstruktivt bidragende medlem af mit lederteam. I hendes tre år som CFO har hun sat et meget positivt aftryk på virksomheden blandt andet ved kontinuerligt at udvikle og implementere robuste strukturer og processer på tværs af geografi og funktioner,” udtaler Niras’ adm. direktør Carsten Toft Boesen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også