Ørsteds finansdirektør ser reel risiko for sænket vurdering hos Fitch og S&P

Ørsted vil dog kunne stå imod, hvis det bliver en realitet, forsikrer finansdirektøren om.
Foto: Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho
AF MARKETWIRE

Der er en reel risiko for, at de store kreditvurderingsbureauer som Fitch og S&P vil sænke Ørsteds kreditvurdering i fremtiden.

Det meddeler midlertidig finansdirektør Rasmus Errboe ved Ørsteds kapitalmarkedsopdatering onsdag eftermiddag.

Finansdirektøren påpeger dog i samme ombæring, at Ørsted vil kunne stå imod en eventuel sænkning af kreditvurderingen.

”Et scenarie, hvor vi bliver sænket en grad er selvfølgelig en reel risiko. Som jeg også har sagt, kan vi stå imod det med vores plan og også med de mål, som vi har sat for fremtiden, hvor vi ikke bestræber os på en bestemt vurdering, men efter en solid investeringsgrad,” siger Rasmus Errboe.

Ørsted fik i november sænket kreditvurderingsudsigterne hos Fitch og S&P, efter at selskabet nedskrev værdien af sine vindmølleprojekter Ocean Wind 1 og 2 i USA for mere end 28 mia. kr. med et varsel om yderligere hensættelser på 8-11 mia. kr. Sidstnævnte er onsdag blevet bekræftet i Ørsteds årsregnskab.

Nedskrivningerne har fået kreditvurderingsbureauet Fitch til at sænke sine udsigter for kreditvurderingen af Ørsted til ”negativ” fra ”stabil”. Også S&P har sænket udsigterne for kreditvurderingen, der nu lyder på ”credit watch” - en vurdering med negative implikationer.

Begge kreditvurderingsbureauerne har fortsat vurderingen ”BBB+”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også