Ørsted stiller skarpt på amerikansk havvindportefølje - udtræder af flere markeder

”Det er ikke et fravalg, men for at være langt mere fokuseret baseret på vores kriterier,” lyder det fra Mads Nipper, der er adm. direktør i Ørsted.
Foto: Ørsted
Foto: Ørsted
AF MARKETWIRE

Ørsted har gået sin offshore-portefølje efter i sømmene. Fremover vil fokus i højere grad være rettet mod det amerikanske havvindmarked på bekostning af andre markeder.

Energikoncernen vil udtræde af markederne i Norge, Spanien og Portugal og vil dertil nedprioritere projektudvikling i øvrige markeder, der blandt andet tæller Japan.

Ørsteds udtræden fra de forskellige markeder vil ikke kræve et frasalg af aktiver, fortæller Mads Nipper, administrerende direktør i Ørsted, ved en pressekonference.

”Vi har ingen offshore-aktiver i Norge, Portugal og Spanien,” fortæller han ved selskabets pressekonference.

”Vi har selvfølgelig oplyst vores partnere i de markeder om vores beslutning, så det er en relativt simpel proces ved ikke at byde ind frem for at efterlade noget,” tilføjer han.

At det netop er Norge, Spanien og Portugal, der udtrædes fra, begrundes med en række kriterier, som Ørsted har opstillet med værdiskabelse for øje.

”Kriteriet er, hvor mange markeder vi bør være i, hvordan vi evaluerer den potentielle værdiskabelse, og hvordan vi evaluerer eventuelle risici ved at træde ind i markeder.”

Mads Nipper påpeger, at det ikke handler om, hvorvidt markeder som Norge og Spanien er vigtige, men at man nu vil stille skarpere på færre markeder og udviklingsomfanget.

”Det er ikke et fravalg, men for at være langt mere fokuseret baseret på vores kriterier.”

Mere specifikt skyldes exittet fra Norge forsinkelser og usikkerheder - ikke mindst om potentialet for værdiskabelsen.

”Det er et resultat af en porteføljegennemgang snarere end at sige, at det land eller den partner eller dette projekt ikke giver mening.”

I sit regnskab oplyser Ørsted, at man efter en gennemgang har refokuseret sin amerikanske havvindportefølje.

Konklusionen af revisionen er blandt andet, at Ørsted har beholdt sine havvindprojekter Sunrise og Skipjack, der ellers begge har været spekuleret som mulige nye nedskrivninger, efter at selskabet i forbindelse med tredje kvartal skrinlagde Ocean Wind 1 og 2.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også