Ørsteds amerikanske partner annoncerer også milliardnedskrivninger

Det amerikanske selskab fremhæver i den forbindelse ”reviderede forventede byggeomkostninger som en af årsagerne.
Foto: Marcus Emil Christensen
Foto: Marcus Emil Christensen
AF MARKETWIRE

Efter at danske Ørsted tidligere har annonceret milliardnedskrivninger på flere af sine havvind-projekter i USA, er det nok ikke den store overraskelse, at Ørsteds amerikanske partner på flere projekter, Eversource Energy, nu gør det samme.

Eversource har mandag i en meddelelse offentliggjort planer om samlede nedskrivninger for op mod 1,6 mia. dollar eller næsten 11 mia. kr. i forbindelse med de tre havvindparker South Fork Wind, Revolution Wind and Sunrise Wind, som ejes ligeligt med Ørsted.

”I fjerde kvartal af 2023 identificerede Eversource visse påvirkninger, der vil kræve yderligere tilpasning af værdiansættelsen af dets investeringer i havvindprojekterne,” hedder det i meddelelsen.

Det amerikanske selskab fremhæver i den forbindelse ”reviderede forventede byggeomkostninger, primært som følge af forsyningskædeproblemer relateret til projektets installationsfartøjer og fremstilling af fundament” som en af årsagerne.

Desuden nævnes usikkerhed omkring Sunrise Winds mulighed for at blive valgt i en ny udbudsrunde, myndighederne i delstaten New York annoncerede i november, efter at projektet ellers var blevet skrinlagt, fordi de to partnere ikke lykkedes med at forhandle en højere afregningspris på den fremtidige strøm igennem.

Problemerne med forsyningskæder, højere priser og forsinkelser medfører en nedskrivning på 800-900 mio. dollar henover alle tre projekter, og samtidig høvles der yderligere 600-700 mio. dollar af værdien af Sunrise Wind. I alt bliver det altså 1,4-1,6 mia. dollar.

”Havvindprojekter fortsætter med at opleve betydelige forsyningskædeforstyrrelser og udfordringer med inflation i de tidlige stadier af denne voksende industri i USA, og denne nedskrivning er en beklagelig afspejling af de aktuelle markedsvilkår, vi står over for,” udtaler Eversources topchef, Joe Nolan.

Eversource arbejder fortsat på et salg af sine ejerandele i de tre projekter.

Ørsted fremlagde i fjerde kvartal tallene for sine ventede nedskrivninger, der også omfatter udfordringer på flere andre amerikanske projekter, også til lands, på gigantiske 28,4 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også