De gængse markedskræfter er ikke nok til at stoppe vindsektorens interne våbenkapløb mod større og større vindmøller.

Vokseværket skal stoppes med lovgivning på både EU- og statsniveau. Det mener Henrik Stiesdal, der i årtier har opereret i vindsektoren. Blandt andet tegnede han en af de første vindmøller, der repræsenterede det såkaldte ”Danish Concept” i 1978, og er i dag medejer og en del af direktionen i Stiesdal A/S, der udvikler flere energiløsninger.

”Konkurrencelovgivningen forhindrer fabrikanterne og udviklerne i at aftale, at udviklingen af større vindmøller stopper her. Det kan nationalstaterne og EU til gengæld godt. De skal ikke gå ud og sige, at udviklingen stopper her, men at man ikke vil have vindmøller over 300 meter for eksempel,” siger Henrik Stiesdal, stifter og medejer af Stiesdal.

Mere konkret går Henrik Stiesdals forslag ud på at indføre en maksimal tiphøjde på 300 meter. Tiphøjden er den længst mulige længde fra vingens spids til vindmøllens bund. Det kan begrænse højdegrænsen til 275 meter og dermed ifølge Henrik Stiesdal få bugt med den årelange udvikling.

Vindpioneren har tidligere argumenteret for at stoppe den nuværende udvikling, men vover sig for første gang ud med et konkret forslag på en løsning.

Det skyldes, at den nuværende situation gør et ophør med udviklingen mere presserende. En forringelse af mange projekters rentabilitet samt udsigterne til, at langt flere vindmøller skal sættes op grundet de globale klimaambitioner, gør det nødvendigt at stoppe vokseværket.

”Lige nu forsømmer vi mulighederne for omkostningsreduktioner ved masseproduktion, og det har vi som branche ikke råd til. Det konstante arbejde med at lave større og større vindmøller er en fordyrelse, og jo hurtigere udviklingen går, desto større risici er der for fejl,” siger Henrik Stiesdal.

Nødvendig håndsrækning

Henrik Stiesdals forslag står i kontrast til Vestas’ udmelding i den seneste uge. Her sagde vindmølleproducentens teknologidirektør Anders Nielsen, at ræset ville få et helt naturligt ophør, da gevinsten ved større vindmøller bliver mindre og mindre.

”Når man ser på den europæiske industris tilstand på nuværende tidspunkt, er behovet for en konsolidering ret indlysende,” udtalte Anders Nielsen blandt andet.

Men Henrik Stiesdal vurderer dog, at industrien vil have godt af en håndsrækning fra det regulatoriske system.

”Kunderne har vænnet sig til at købe papirmøller, der er større, frem for de mindre møller, der findes. Det indikerer, at industrien som helhed ikke er i stand til at regulere det her,” siger Henrik Stiesdal.

I 2021 lavede Henrik Stiesdal et oplæg på Wind Europes vindmesse, hvor han argumenterede for et ophør af trenden med større vindmøller.

Bekymringen er endda meget ældre, og Henrik Stiesdal har også fået tilkendegivelser fra aktører i branchen, der vil udviklingen til livs. Alligevel er det ikke sket, kan han blot konstatere.

”Der kommer jo stadig større vindmøller ud fra både leverandører herhjemme og fra Kina. Jeg er bange for, at man først kommer til at erkende udfordringen for alvor, når man har brugt alt for mange kræfter på at lave den for store vindmølle,” siger Henrik Stiesdal.

Men hvad hvis de kinesiske producenter vil blæse på, at de europæiske producenter sætter et loft?

”Reglerne skal bestemme, hvad man må installere i Europa, og det må alle rette sig efter. Hvad der sker på andre markeder er vi ikke herrer over. Konkurrencen på det europæiske marked vil fremover gå på, hvad der er billigst og mest effektivt. Hvad der angår markedet i Kina, er ligegyldigt for os, fordi her kan vestlige producenter alligevel ikke komme ind,” siger Henrik Stiesdal.

Ikke mindre innovation

Vestas’ Anders Nielsens understregede i den seneste uge, at vindmølleproducentens udviklingsarbejde ikke ville gå i stå med dette paradigmeskifte, ligesom investeringerne i teknologi heller ikke ville blive mindre.

Det erklærer Henrik Stiesdal sig enig i.

”Der kommer ikke mindre innovation af en regel om maksimalhøjde. Der vil derimod ske en refokusering, så man i stedet vil lave møllerne bedre til masseproduktion og mere robuste. Det handler om at forbedre produkterne generelt i stedet for, at alle løber efter ét parameter, som i årtier har været møllestørrelsen,” siger Henrik Stiesdal.

2024 tegner sig blandt andet til at blive et historisk stort år, når det kommer til udbud af havvindparker ifølge en opgørelse fra analysehuset Aegir Insights. Her er der nemlig udsigt til, at 48,8 GW havvind vil blive udbudt i Europa.