Engang var det opskriften på succes, men i dag giver det ikke længere mening at fortsætte med at udvikle større og større vindmøller.

Sådan lyder det fra Vestas’ teknologidirektør Anders Nielsen, der i et mødelokale på Vestas’ hovedkvarter i Aarhus tegner to kurver i luften med sin pegefinger.

Med dem viser han, hvordan kurverne for henholdsvis omkostningseffektivitet og størrelse ved produktionen af vindmøller er kommet tættere og tættere på hinanden gennem årene.

”De seneste årtier har der været et kapløb om, hvor hurtigt vi kunne gøre møllerne større, fordi effekten af at få omkostningerne ned var ret stejl. Den stejle kurve ser vi ikke længere, og vi oplever nu, at omkostningskurven stiger sammen med værdikurven,” siger Anders Nielsen.

”Jeg siger ikke, at V236-15.0 MW-modellen er den sidste vindmølle nogensinde. Men det er et rigtig godt produkt og et meget godt niveau at tage en pause ved,” fortsætter han.

Det er ikke kun omkostningerne, der ifølge Anders Nielsen betyder, at ræset mod større og større vindmøller skal stoppe. Den grønne omstilling kalder på langt flere vindmøller globalt, og derfor står den lige nu kriseramte sektor over for travle år, hvis diverse regeringers klimaambitioner skal indfries.

2024 tegner sig blandt andet til at blive et historisk stort år, når det kommer til udbud af havvindparker ifølge en opgørelse fra analysehuset Aegir Insights. Det sætter krav til de store OEM’er, men også til hele forsyningskæden, der skal kunne følge med.

”Vi er nået et punkt, hvor der skal udbygges vedvarende energikilder ekstremt hurtigt. Hvis man vil skalere en industri i det tempo, kan man ikke ændre teknologien hvert andet år. Vi er nødt til at konsolidere os som branche i et stykke tid for at sikre, at vi rent faktisk får tingene industrialiseret,” siger Anders Nielsen.

Tager ny drejning

Med Anders Nielsens opgør mod den nuværende kurs med voksende vindmøller, er han ikke ved at gøre sin egen jobtitel som teknologidirektør overflødig.

Innovationen er nemlig ikke stoppet, understreger han, men snarere skiftet kurs.

”Vi kommer ikke til at investere mindre i teknologi end tidligere. Der er så meget at gøre for at skabe en bæredygtig værdikæde og en virksomhed, der kan levere volumen,” siger Anders Nielsen og fortsætter:

”Det handler om, hvordan vi gør dette produkt til et industrielt produkt. Hvordan vi kvalitetssikrer dem, hvordan vi gør dem skalerbare, så man kan opbygge en industri omkring dem, og at vi sikrer, at kunderne kan stole på produkterne.”

Det arbejde har Vestas allerede været i gang med i en årrække med sit fokus på en produktionen af vindmøller, der opbygges af moduler.

Det er et skridt mod standardiseringen af produktionen, men det handler ikke blot om forskellige standardkomponenter af gearkasser, vinger og tårne. Det kræver også tilbundsgående analyser af Vestas’ forskellige markeder.

”Vi har kortlagt vores kundelandskab og alle projekter i den overskuelige fremtid og sagt: Hvis vi ser på disse steder, hvordan ser den rigtige mølle så ud? Vi kan ikke have en forskellig mølle til hvert sted. Det vil være for dyrt og uoverskueligt, men vi kan tilpasse vores møller efter de specifikke regulatoriske krav og optimere ydeevne til lokale vind- og vejrforhold,” siger Anders Nielsen.

Konkurrenter vil følge trop

Hvorvidt konkurrenterne kommer til at følge trop på Vestas’ paradigmeskifte er Anders Nielsen ikke så nervøs for.

Han ser det som en helt naturlig resultat af, at den vesteuropæiske vindindustri har drevet teknologien frem til det, man ser i dag. 

”Når man ser på den europæiske industris tilstand på nuværende tidspunkt, er behovet for en konsolidering ret indlysende,” siger Anders Nielsen.

Det samme gør sig gældende for konkurrenter uden for Europa - navnlig Kina, der står klar i kulissen til at kapre flere og flere markedsandele på europæisk grund.

”Kineserne er heldigvis underlagt de samme fysiske love som os, og det betyder, at de vil stå over for den samme type problemer med skalerbarhed, som vi har. Vi hilser al konkurrence velkommen, så længe det sker på lige vilkår, hvilket ikke er tilfældet, hvis der foregår statslig subsidiering,” siger Anders Nielsen.