Vestas bekræfter gigantordre på havmøller

Vestas får bekræftet den næsten 1,2 GW store mølleordre på Baltic Power. 
Den danske mølleproducent skal levere næsten 1,2 GW til Baltic Power. | Foto: Illustration: Vestas
Den danske mølleproducent skal levere næsten 1,2 GW til Baltic Power. | Foto: Illustration: Vestas
AF MARKETWIRE & ENERGIWATCH

Vestas bekræfter en polsk gigantordre på havmøller med en samlet kapacitet på 1140 megawatt, MW.

Ordren er nu fast og ubetinget.

Den blev senest omtalt den 10. august, hvor Vestas annoncerede en betinget aftale på 1,2 gigawatt. Vestas luftede dog for et lille år siden, at mølleproducenten var valgt som foretrukket leverandør.

En ordre, der nu altså er i hus. Møllerne skal bruges til projektet Baltic Power, der er et joint venture mellem Orlen og Northland Power.

Leveringen af møllerne ventes indledt i første kvartal 2025 med ventet idriftsættelse i 2026.

Aftalen omfatter en 15-årig serviceaftale.

Aktien ligger efter offentliggørelsen af ordren 1,5 pct. højere i 148,48 kr. Umiddelbart før kostede aktien 146,50 kr.

Det danske havvindrederi, Cadeler, meddelte i juli, at det skal stå for installationen af projektets 76 Vestas-møller af typen V236, mens NKT skal levere kabelsystemet. 

Dertil skal både Bladt Industries og Semco Maritime skal levere to substationer til havmølleparken, der efter planen skal stå klar i 2026. 

Havvindparken bliver Polens første af sin slags, og den skal placeres 23 km ud for den polske kyst. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også