Vestas genbekræfter betinget ordre på 1,2 GW

Det er stadig planen, at Vestas skal levere havmøllerne til det polske projekt Baltic Power, meddeler mølleproducenten.
Foto: vestas
Foto: vestas

En god nyhed kan jo ikke gentages ofte nok. Da slet ikke i en tid, hvor konkurrenterne melder om digre udfordringer.

Således annoncerer Vestas torsdag aften, at mølleproducenten har underskrevet en betinget aftale på den polske havmøllepark Baltic Power. Et projekt, der opføres af det polske olieselskab PKN Orlen sammen med den canadiske udvikler og mangeårige Vestas-kunde, Northland Power.

Yderligere detaljer fremgår ikke af selskabsmeddelelsen. Men da Vestas for et lille år siden annoncerede, at det var valgt som foretrukket leverandør kom chefen for Nord- og Centraleuropa, Nils de Baar, med et udsagn, der formentlig fortsat gælder:

”Vi er meget stolt over at arbejde sammen med PKN Orlen og Northland Power på dette milepælsprojekt for Polen, der er skrevet frem takket være alle involverede parter, inklusiv de polske myndigheder.”

Det danske havvindrederi, Cadeler, meddelte i sidste måned, at de skal stå for installationen af projektets 76 Vestas-møller af typen V236.

Der er endnu ikke truffet endelig investeringsbeslutning på Baltic Power. På årets Wind Europe-messe i april indikerede Northland Power dog, at en sådan var forventelig inden for få måneder af konferencen, der blev afholdt i april.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også