Innargi lander aftale med københavnsk fjernvarmeselskab om geotermi

Sammen med Vestforbrænding har Innargi indgået en rammeaftale om at undersøge mulighederne for geotermi i fjernvarmeselskabets forsyningsområde.
Foto: Innargi
Foto: Innargi

Innargi står nu over for at udbrede sin geotermiske teknologi yderligere her til lands.

Således har det Mærsk-ejede selskabet indgået en rammeaftale med det københavnske Vestforbrænding om at bruge teknologien i fjernvarmeselskabets forsyningsområde.

Det er planen, at geotermi skal bidrage væsentligt til Vestforbrændings Varmeplan 2030, skriver Innargi i en pressemeddelelse.

”Vi får brug for meget mere grøn fjernvarme i fremtiden og her passer geotermien perfekt ind. Den umiddelbare vurdering er, at vi skal bruge op til tre geotermiske anlæg med en samlet effekt på 55 MW, men hvis prisen er konkurrencedygtig, kan vi nok indfase helt op til 100 MW geotermi,” udtaler Steen Neuchs Vedel, der er direktør for Vestforbrænding.

Frem til udgangen af 2024 skal de to parter analysere undergrunden og fjernvarmenettet for at kortlægge, hvordan geotermi kan supplere nettet bedst med affaldsselskabets andre varmekilder.

”Vi er meget glade for aftalen og vurderer, at geotermi har et betydeligt potentiale som ny vedvarende energikilde i Storkøbenhavn. De nye, energieffektive fjernvarmenet, som Vestforbrænding etablerer, betyder en meget effektiv udnyttelse af geotermien, fordi de temperaturer, undergrunden kan levere, spiller perfekt sammen med de lavere temperaturer, man anvender i moderne fjernvarmenet,” siger Samir Abboud, der er adm. direktør for Innargi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også