Ny rapport peger på vækst og stigende marginer i vindsektoren

Toplinjen hos Vestas, Siemens Gamesa og Nordex vurderes at kunne stige med 10 pct. gennemsnitligt i 2023-26.
Efter massive underskud i 2022 er der også udsigt til forbedret indtjening hos vindmølleproducenterne. Godt hjulpet af kombinationen af stigende møllepriser og et fald stålpriserne. | Foto: Thomas Borberg
Efter massive underskud i 2022 er der også udsigt til forbedret indtjening hos vindmølleproducenterne. Godt hjulpet af kombinationen af stigende møllepriser og et fald stålpriserne. | Foto: Thomas Borberg
AF MARKETWIRE


De globale vindmølleinstallationer estimeres ifølge en ny rapport fra Bloomberg Intelligence at stige til 110 gigawatt i 2023 efter et dæmpet marked sidste år på 87 gigawatt. Og i perioden 2023-26 ventes den tocifrede procentuelle vækst at forsætte.

”Næsten halvdelen af dette års nye vindkapacitet vil sandsynligvis blive opført i Kina, hvor landet største vindmølleproducent, Goldwind, er estimeret til at øge sin toplinje med 16 pct. ifølge konsensus,” skriver Bloomberg Intelligence, BI.

Vækstforventningerne er mere afdæmpede for de europæiske producenter Vestas, Siemens Energy og Nordex, men BI ser dog mulighed for, at de kommer til at præstere bedre end analytikernes estimater for 2024-26.

I 2027 ser konsulentfirmaet mulighed for, at markedet kan være steget til 150-190 gigawatt drevet af Inflation Reduction Act i USA og EU’s REPowerEU og andre favorable politikker.

”Et sådant scenarie vil sandsynligvis føre til en en betydelig stigning i ordreindgangen hos Vestas, Nordex og andre peers,” skriver analytiker Rob Barnett fra BI.

Toplinjen hos Vestas, Siemens Gamesa og Nordex vurderes at kunne stige med 10 pct. gennemsnitligt i 2023-26.

I perioden 2015-21 var den gennemsnitlige årlige vækst omkring 16 pct., og det niveau kan man komme tilbage på i 2025-30, vurderer BI, som forudsætter stigende efterspørgsel fra mål om netto-nuludledninger.

Efter massive underskud i 2022 er der også udsigt til forbedret indtjening hos vindmølleproducenterne. Godt hjulpet af kombinationen af stigende møllepriser og et fald stålpriserne.

”Indtjeningsmarginerne hos Vestas, Nordex og peers kan forbedres i år på grund af vedvarende fald i stålpriserne, som er faldet mere end 50 pct., siden de nåede et højdepunkt i 2022,” skriver Rob Barnett.

”Selvom de europæiske stålpriser er omkring 40 pct. over deres præ-pandemiske niveau, er de faldet markant, siden Rusland invaderede Ukraine, hvilket sandsynligvis vil sætte scenen for en indtjeningsopsving hos Europas største mølleproducenter Vestas og Nordex,” tilføjer han.

I forhold til Siemens Energi, som nu har fået hele Siemens Gamesa ind i koncernen, ses også mulighed for et løft i marginen, når ellers selskabets operationelle problemer og problemer med garantiforpligtelser er blevet løst.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også