NKT-formand: Står foran et marked med attraktive vækstmuligheder

”Vi står altså foran et marked med nogle attraktive vækstmuligheder for NKT, hvor ordrerne bliver større og med længere tidshorisonter”, lyder det fra formanden på NKTS generalforsamling.
Foto: Pr / Nkt
Foto: Pr / Nkt
AF MARKETWIRE

Efter et begivenhedsrigt år har NKT fortsat den positive udvikling og udbygget sine positioner på flere kernemarkeder.

Det fastslår selskabets bestyrelsesformand Jens Due Olsen på selskabets generalforsamling torsdag.

”Vi sluttede blandt andet 2022 med en rekordstor ordrebeholdning af højspændingsprojekter. Det understreger, at vi fortsat er godt positioneret til at tage del i de globale vækstmuligheder, som den grønne omstilling skaber,” siger Jens Due Olsen.

Han fremhæver også, at både NKT og NKT Photonics leverede tilfredsstillende finansielle resultater i en tid med usikkerhed i markederne.

”I kabelforretningen forsatte vi den positive udvikling og resultatet endte i toppen af vores forventninger,” siger Jens Due Olsen.

For året fremhæver han endvidere, at selskabet i juni 2022 indgik vi aftale om at sælge NKT Photonics til Hamamatsu Photonics.

En rendyrket kabelforretning

”Vi forventer, at frasalget snart falder endeligt på plads. Når det sker, sætter vi samtidig et punktum i vores strategiske overvejelser og fremadrettet har vores investorer mulighed for at investere i en pure-play kabelforretning,” siger Jens Due Olsen.

I forhold til markedsudsigterne fremhæver han, at den grønne omstilling over de kommende år og årtier vil øge udbud og efterspørgsel efter elektricitet. Det vil også skabe stor efterspørgsel på kabler.

”Et velfungerende elnet er helt centralt, når vi skal transmittere strøm fra havvindmølleparker og øge den globale forsyningssikkerhed med kabelforbindelser på tværs af regioner, lande og kontinenter.”

”I mange markeder er elnettet allerede nu en central flaskehals for forsyningssikkerheden,” siger Jens Due Olsen.

Den øgede produktion af grøn energi vil samtidig betyde, at der vil være et stort behov for at transmittere elektricitet, hvilket vil understøtte markedet for selskabets kabelforretning.

”Det øger især efterspørgslen på jævnstrøms-kabler der er særligt velegnede til transmission af elektricitet over store afstande. Her har vi en stærk position med vores teknologiske fundament, store erfaring og fortsatte investeringer i nye løsninger,” siger Jens Due Olsen.

Selskabet vandt i 2022 flere store projekter på højspændingsmarkedet, og den rekordstore ordrebeholdning ved årets udgang er siden blevet suppleret op med en ordre i marts på kabelsystemerne til to hollandske offshore vind-zoner.

”Ordren sætter ikke kun nye teknologiske standarder, men den er med en værdi på ca. 2 mia. euro også vores største ordre nogensinde. Det understreger vores centrale position til at gribe de vækstmuligheder, som den grønne omstilling skaber inden for eksempelvis havvindmølleparker og interconnectorer,”siger Jens Due Olsen.

Har investeret for at fastholde position

Han omtaler også de seneste centrale investeringer, der er gennemført for at styrke og fastholde selskabets position i markedet.

”Investeringer er vigtige for at gøre os klar til at følge med den positive udvikling og stigende efterspørgsel, vi ser i højspændingsmarkedet. Den udvikling forventer vi vil fortsætte og derfor påregner vi allerede nu at skulle igangsætte yderligere investeringer over de kommende år,” siger Jens Due Olsen.

Han noterer, at det tager op til tre år at færdiggøre en ny fabrik eller større udvidelse. Samtidig kræver det også finansiel kapacitet at vinde ordrer, da selskabet ofte skal stille garantier i særligt produktionsperioden.

Endelig kræver de større og flere ordrer ifølge bestyrelsesformanden også en anden finansiel kapacitet end for blot få år siden, hvor markedet var markant mindre end nu.

”Det vil derfor kræve finansiel styrke og fleksibilitet og en solid kapitalstruktur at være klar til at finansiere yderligere investeringer og til at vinde nye, flere og større ordrer,” uddyber han.

Ordrerne bliver større

Det var også baggrunden for, at selskabets i sin årsrapport meddelte, at den søger om at udvide bemyndigelsen til at udstede nye aktier.

”Vi står altså foran et marked med nogle attraktive vækstmuligheder for NKT, hvor ordrerne bliver større og med længere tidshorisonter. Vi ser desuden en stigende tendens til, at kunderne ønsker at sikre sig adgang til produktionskapacitet ved hjælp af rammeaftaler,” siger Jens Due Andersen.

I forhold til bemyndigelsen til at lave en kapitaludvidelse siger han også, at udnyttelsen af bemyndigelsen betinges af ”nye betydelige ordrer”.

”For at have kapaciteten til at udnytte mulighederne har vi løbende investeret i vores højspændingsfabrikker. Den positive udvikling forventes at fortsætte, hvorfor vi som nævnt beder generalforsamlingen i dag om bemyndigelse til at lave en kapitaludvidelse til brug for en udvidelse af produktions- og installationskapacitet,” siger Jens Due Andersen.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også