Dansk vindleverandør solgt

Aluwind konsolideres ind i den Holland-baserede metalkoncern Amari Metals efter moderselskabets frasalg.
Foto: Alumeco Group / Pr
Foto: Alumeco Group / Pr

Salget har været ganske længe undervejs. Allerede i 2016 åbnede ejeren af den fynske metalproducent Alumeco – der bl.a. leverer alukomponenter til vindindustrien igennem datterselskabet Aluwind – for et muligt frasalg. Noget, der blev yderligere konkretiseret i april, hvor Børsen kunne skrive, at der var hyret en bank til at finde en arvtager for den familieejede virksomhed.

Den er nu fundet i Amari Metals. En hollandsk metalkoncern, der lige som Alumeco gør sig i såvel aluminiums- som stålrør og -komponenter. Bag Amari står amerikanske Henley Management Company, mens den danske virksomhed formelt overtages af det til lejligheden etablerede holdingselskab, Nordic Metal Holding.

”I løbet af de sidste knap 40 år er Alumeco vokset til at blive en af de førende metalgrossister i Nordeuropa inden for salg af halvfabrikata af aluminium, kobberlegeringer og rustfrit stål, med et stort potentiale for udnyttelse af fremtidige forretningsmuligheder,” opridser Alumecos nu forhenværende ejer, den 74-årige Hans Schweers.

”Imidlertid er tiden nu kommet, hvor jeg og min familie har valgt at trække os tilbage fra erhvervslivet og branchen, og med den vellykkede gennemførelse af transaktionen med Nordic Metal Holdings, tror jeg fuldt og fast på, at Alumeco vil få betydelige muligheder og synergier for at vækste og trives i de kommende år.”

Rekordår for koncern, svært år for Aluwind

Afhændelsen – der sker til en uoplyst pris – sker efter en periode, hvor Alumeco og Aluwind har været præget modsatrettet af samme tendens. For mens den seneste tids knaphed af især hovedingrediensen Aluminium og de heraf afledte prisstigninger har været gunstige for modselskabet, har det ikke været tilfældet for den vindrelaterede datter.

I regnskabsåret 2021/22 oplevede Alumeco-koncernen således en logisk, rekordhøj omsætning på 7,8 mia. kr., hvilket var hele to tredjedele over regnskabsåret forinden. Men det forplantede sig også til bundlinjen, der med 659 mio. kr. næsten var tre gange højere end det i forvejen gode 2020/21-regnskab.

Omvendt blev Alumeco nødt til at sende 70 mio. kr. ned i Aluwind for at polstre egenkapitalen. For den i forvejen udfordrede underleverandør blev sidste år sendt i frø af stigningerne ikke såvel materiale- som fragtpriser, mens ufordelagtige prisaftaler med kunderne gjorde det umuligt at sende den regning videre i stort omfang. Resultat i 2021/22 var således -57,4 mio. kr.

Som i flere af den seneste tids øvrige konsolideringer peges da også på de økonomiske fordele ved at opnå større muskelmasse. I meddelelsen om salget erklærer Schweers-familien sig ”overbeviste om, at vores indtræden i Amari Metals vil give store synergier til at udvide og styrke relationerne med alle vores forretningspartnere”.

Den endelige overtagelse forventes at være fuldført inden for få måneder, når de relevante myndighedsgodkendelser er givet.

Aluwind finder ny direktør

Fynsk millionsucces åbner for opkøb - eller at blive opslugt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også