Ocean Winds vinder bud på 2,3 GW skotsk flydevind

Havvindselskabet er valgt som foretrukken byder på to flydevindprojekter i det skotske hav på i alt 2,3 GW.
Foto: Ocean Winds
Foto: Ocean Winds

EDP Renewables og Engies fælles havvindselskab Ocean Winds har trukket et par sejre i land i det skotske. Her er selskabet på to forskellige flydevindprojekter valgt som foretrukken byder.

Det første og største projekt er et 1,8 GW stort projekt i et 50/50 joint venture med Aker-selskabet Mainstream Renewable Power. Det skal ligge ud for Shetlandsøerne på ca. 100 meters dybde.

Det andet projekt er på 500 MW og ligger ligeledes øst for Shetlandsøerne.

”Vores hold i Ocean Winds er glade for at vi styrker vores position i Skotland med disse nye projekter, der bygger videre på vores leveringserfaring her i Skotland såvel som internationalt. Vi er spændte på at udvikle kommercielle havvindparker ud for Skotland og fortsætte med at levere ren energi så landet kan nå sine energimål,” siger Dan Finch, seniorlandechef for Ocean Winds i Storbritannien.

I januar vandt Ocean Winds også udviklingsrettighederne til den 2 GW store Caledonia-havvindpark i Scotwind-licensrunde. Sammen med Moray East på 960 MW og Moray West på 882 MW når Ocean Winds portefølje i Skotland op på 6,1 GW.

Ocean Winds går også sejrende fra udbudsrunde

Ocean Winds planlægger 2 GW skotsk havvind

Ocean Winds og Aker Offshore Wind får licens til 450 MW flydevind

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også