UL Solutions bliver certifikationspartner på polsk havmøllepark 

RWE peger på, hvem der skal certificere den første Siemens Gamesa-havpark i Polen
Foto: RWE Renewables/Paul-Langrock.de +49 172 3120 3
Foto: RWE Renewables/Paul-Langrock.de +49 172 3120 3
AF MILLE SCHAUFUSS

Det bliver UL Solutions, der skal stå for certifikationen af den polske havvindmøllepark F.E.W. Baltic II. Det tyske energiselskab RWE har netop udvalgt certifikationsselskabet som partner på vindprojektet. 

"Vi er glade for at have valgt UL Solutions, et erfarent certificeringsfirma til vores F.E.W Baltic II havvindprojekt," siger Lukas Prietz, projektdirektør for F.E.W. Baltic II i en meddelelse

"Med UL Solutions indgår vi kontrakt med en global markedsleder, der har været i Polen i mange år og er afhængig af indenlandske ingeniører og eksperter. Dette passer ind i RWE's løbende lokale indholdsstrategi, som er baseret på samarbejde med indenlandske virksomheder og specialister." 

Det polske havvindmarked har over de seneste år udviklet sig til et af de mest lovende i Europa. Mens Equinor og Ørsted var de første store aktører til at melde deres ankomst i samarbejde med polske energiselskaber, gik også RWE ind på markedet i 2019.  

Tyskernes første projekt bliver netop Baltic II, som i 2021 var et af de projekter, der fik tildelt en differencekontrakt af de polske myndigheder. Siden har energiselskabet yderligere modnet projektet, blandt andet med valget af Siemens Gamesa som mølleleverandør. Projektet står til at blive det første i landet, hvor mølleproducenten skal anvende den kommende 15 MW-mølle, der ventes klar fra 2024. 

F.E.W. Baltic II-vindmølleparken er et 350 MW-vindprojekt, som når det er fuldt idriftsat, vil være i stand til at producere strøm til omkring 350.000 polske husstande. 

"Strøm produceret af havvind er nøglen til overgangen fra afhængighed af fossile brændstoffer til vedvarende energi," siger Joern Gerlach, Ingeniørchef hos UL Solutions Energy. 

"At bekræfte, at havvindteknologier kan understøtte elnettet og samtidig optimere energiproduktionen, er afgørende for at fremskynde udviklingen af vindmølleparker og Polens grønne energiomstilling. Vi er stolte af at samarbejde med RWE for at hjælpe med at fremme indførelsen af sikrere og pålidelig vindenergi."

Siemens Gamesa foretrækkes til polsk havpark

Tysk mastodont slubrer store mængder polsk havvind i sig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også