
Den spansk-tyske vindmølleproducent Siemens Gamesa overvejer at nedlægge omkring 2.500 arbejdspladser, eller omkring 9 pct. af dets samlede antal, for at komme sig efter tab, der har fået hovedaktionæren til at iværksætte en overtagelse.
Det skrev Reuters mandag aften med henvisning til personer med kendskab til sagen.
Nedskæringerne vil reducere arbejdsstyrken, der ifølge selskabets hjemmeside er på cirka 27.000 medarbejdere. Der er ikke truffet nogen endelig beslutning og antallet kan ændre sig, siger kilderne.
Vindmølleproducenten er ramt af modvind fra flere kanter heriblandt udfordringer i opstarten af 5.X platformen, geopolitiske spændinger, forstyrrelser i de globale forsyningskæder, inflationens indvirkning på omkostningerne samt udviklingen i covid-19.
Siemens Gamesa lander sin første faste japanske havordre
Siemens Gamesa forsikrer: Ingen planer om at lukke fabrik i Brande
Siemens Gamesa vinder ordre på 75 MW i Sydkorea