Ørsted køber Ostwinds onshoreforretning

Overtagelsen er baseret på en værdiansættelse af Ostwinds projekter, som driver fransk og tysk landvind- og solenergi.
Foto: Ørsted / PR
Foto: Ørsted / PR
AF MARKETWIRE

Det danske energiselskab Ørsted har indgået en aftale om at købe 100 pct. af Ostwinds onshoreforretning.

Overtagelsen er baseret på en værdiansættelse af Ostwinds projekter inden for landvind- og solenergi i Frankrig og Tyskland på 689 mio. euro.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen fra Ørsted.

Værdiansættelsen inkluderer finansielle forpligtelser relateret til projekterne og de overtagne selskaber, som omfatter Ostwind Erneuerbare Energien GmbH, Ostwindpark Rotmainquelle GmbH & Co. KG, Ostwind International S.A.S. og Ostwind Engineering S.A.S. Sælger er holdingselskabet Ostwind AG.

"Med købet af Ostwind træder Ørsted ind på de store vækstmarkeder inden for vedvarende energi på land i Tyskland og Frankrig, og købet vil øge Ørsteds tilstedeværelse inden for vedvarende energi på land i Europa markant," hedder det.

Ostwind har en portefølje på 152 megawatt (MW) sat i drift eller under opførelse, mens projekter på 526 megawatt er i sidste del af udviklingsfasen, og udviklingsporteføljen er på cirka 1 gigawatt (GW), hvoraf 88 megawatt er solenergi.

"Jeg er virkelig glad for, at Ostwind bliver en del af Ørsted, og for vores indtog på to vigtige markeder, hvoraf det ene allerede er afgørende for vores havvindforretning," siger Neil O’Donovan, administrerende direktør for Ørsted Onshore, i meddelelsen.

"Jeg forventer at se betydelige synergier mellem vores aktiviteter i Tyskland inden for vedvarende energi på land og på havet, både hvad angår kundefokuserede aftagerløsninger og den kombinerede kapacitet af vedvarende energi til fremtidig produktion af vedvarende brint, og vi ser frem til at byde Ostwind-teamet velkommen til Ørsted."

Verdens første brintdrevne Tuk Tuk er på vejene

Tyskland køber 30 procent af kriseramt gasselskab

Energiselskaber fylder meget i rekordstor bunke klager til forbrugerombudsmanden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også