Torsdag fik Ørsted langt om længe tildelt differencekontrakt på havmølleprojektet Hornsea 3. Den oprindelige plan var ellers, at det 2,85 GW store projekt skulle have deltaget i den forrige britiske CFD-runde i 2019. Men adskillige udskydelser foranlediget ikke mindst af hensynet til fugle i området betød, at projektet dengang ikke nåede at blive godkendt i tide.

Det danske energiselskab har dog allerede for længst rettet blikket mod også sit næste britiske projekt, Hornsea 4, som der blev indsendt ansøgning om projekttilladelse på i februar. Også her er der imidlertid udfordringer med sameksistensen. Nu med en atypisk nabo, al den stund at et konsortium bestående af bl.a. BP og Equinor, der planlægger et CO2-lagringsprojekt, der overlapper med havmølleprojektet.

”Det er rigtigt, at vi er i fortsat dialog med det BP-ledede konsortium. Det er en løbende proces, der er et element i godkendelsesprocessen for Hornsea 4,” siger Ørsteds vicedirektør Martin Neubert.

I virkeligheden har sagen ulmet i overraskende lang tid. Faktisk siden der i 2010 blev givet generel udviklingstilladelse til Hornsea-zonen.

Gennem de første mange år var det dog mest et teoretisk anliggende, eftersom hverken CCS eller havmølleparker i gigawattskala lå lige for. Men allerede i 2013 har der været dialog mellem ejerne af projekterne – der oprindeligt var Carbon Sentinel og Smart Wind – om, hvordan man kunne løse det.

Siden kom storspillere som BP og Ørsted til, og problemet blev mindre teoretisk. Men fortsat med en dialog om mulige løsninger. For problemet er et overlap på oprindeligt omkring 150 km2 mellem Hornsea 4 og lagringsprojektet Endurance, som en række olieselskaber annoncerede i 2020 med konceptet Northern Endurance Partnership (NEP). Et projekt, der efter planen skal lagre 3 mio. ton CO2 årligt fra opstarten i oktober 2026.

Uenighed trods intens dialog

I mellemtiden er Hornsea 4-arealet ad flere omgange blevet skåret til, så overlappet er reduceret til 130 km2 af CCS-licensområdet. Heraf 60 km2 af det område, der er planlagt til at udgøre selve CO2-lageret. Det er dog fortsat omkring halvdelen af det underjordiske lager, og selv om Ørsted og BP en gang hver anden uge har haft møder om sameksistens, har de endnu langt fra nået hinanden.

”Efter omfattende arbejde og analyse har BP og dets medentreprenører i NEP konkluderet, at sameksistens på hele den overlappende zone desværre ikke er bæredygtig i forhold til at levere på planen for ECC,” skrev konsortiet i marts i et positionspapir med henvisning til for olieselskabernes CCS/CCUS-koncept i Humber og Teesside, Østkystklyngen (ECC).

For uden den del, der overlapper med Hornsea 4, vil kun 30 pct. af den potentielle kapacitet kunne indfris, mener BP. Derfor vil de have Ørsted til at vige med blandt andet argumentet om, at brugen af større møller vil kunne gøre op for det mindre areal. Det er energiselskabet dog ikke enig i med henvisning til, at møllerne i så fald ville kannibalisere på hinandens vind.

”I grove træk vil det svare til et tab på omkring 2,5 pct. af den årlige energiproduktion på grund af øget densitet af møller i den sydlige del af licensområdet. Det vil have som konsekvens, at projekter gøres langt mindre konkurrencedygtigt og kan potentielt resultere i, at Hornsea 4 ikke er i stand til at konkurrere om en differencekontrakt,” lød det i marts fra Ørsted.

”BP fastholder, at brugen af færre, større møller kan opnå samme produktionskapacitet, uden at der opstår tab fra wake-effekten. Den antagelse er forkert.”

Problemet vokser uden sameksistens

Foreløbigt kører Ørsteds projektansøgning dog sin planmæssige gang. Om en uge påbegyndes den offentlige høringsfase om ansøgningen, mens det britiske plandirektorat har deadline for sin vurdering den 22. august. Om end bl.a. processen forud for Hornsea 3 viste, at der trods et krav om maksimal seks måneders behandlingstid godt kan forekomme adskillige udskydelser, før en afgørelse foreligger.

Ørsted er dog forvisset om, at der omkring konflikten med BP-konsortiet kan findes en løsning.

”Der findes teknologiske løsninger, som vi mener vil gøre det muligt at have en stærk sameksistens med CCS-projekter. Alle de involverede bliver bare nødt til at sætte sig ned ved samme bord og blive enige om en løsning,” siger Martin Neubert.

Det er dog ikke nødvendigvis gjort med det. For mere klassiske udfordringer kan også lure. Både fiskere, den ornitologiske organisation RSPB, kystvagten og andre er allerede kommet med indvendinger mod ansøgningen.

”Eksklusiv brug af havbunden vil blive et problem, hvis vi fortsætter af samme vej. Havvind var den sidste til at sætte sig ved bordet, men derfor kan ikke altid være op til os at løse enhver form for problemer hos interessenter,” konstaterer Ørsteds havvinddirektør.

”Vi var var rigtigt glade for, at EU med Fit For 55-pakken taler om at prioritere havvindzoner. Men vi bliver nødt til at finde måder at maksimere brugen af havbund mellem havvind, olie- og gasindustrien, CCS/CCUS-projekter, fiskeriet, marin brug, forsvaret og miljøbeskyttelsesområder. Sameksistens bliver nødt til at blive et øget fokusområde, for vi har ret beset behov for alle anvendelserne.”

Ørsted får langt om længe ok til sit største projekt

Hornsea 3-tilladelse bliver atter udskudt

Godkendelse af Ørsteds største havpark udskydes