Det kan være svært at gøre sig bemærket, når man er en af efterhånden mange aktører på det boomende solcellemarked. Ikke desto mindre, er det svært at lade St. Jørgen Energy passere gaden uden videre.

Selskabet har nemlig gjort sin entré i branchen med planer om bl.a. to nordjyske solcelleparker på i alt 1000 hektar, der kan stå klare inden for tre til fem år. På begge projekter er der tillige mulighed for etablering af energilagring, som også vinder hastigt frem.

Store projekter bliver også det primære fokus for St. Jørgen Energy, der hellere ser store solcelleklynger og kombinerede solcelle- og vindmølleprojekter frem for mange mindre projekter, samt at projekterne skal placeres, hvor de forstyrrer mindst muligt.

”Vi har gjort rigtig meget ud af at prøve at finde områder, hvor der ikke er mange naboer. Dertil gør vi meget ud af at have en god dialog med kommunerne i forhold til, hvor de gerne vil have, at sådan nogle projekter skal være og hvor de skal placeres,” siger stiftende partner og bestyrelsesmedlem Thomas Lund.

I tider hvor flere udviklere bakser med at få nettilsluttet deres mindre projekter, tror St. Jørgen Energy på, at selskabet kan navigere uden om mange af udfordringerne med netop elnettet, ved løbende at indgå i dialog med både Energinet og kommunerne og ved at sikre, at projekterne har en størrelse, hvor de kan være med til at definere udbygningen af elnettet.

Dertil er det et kernefokus, at projekterne skal placeres på steder, hvor det giver bedst mening med infrastruktur og afstand til naboer..

”Ikke kun finansielt, men også i forhold til tilrettelæggelsen af elnettet og belastningen af omgivelserne, mener vi, at Danmark ville have bedre af at få nogle større energianlæg, frem for at vi allesammen får solenergi installeret på taget eller i baghaven,” siger Thomas Lund.

Sol til start

Det danske selskab har for nuværende 4.000 hektar solprojekter i sin pipeline, hvoraf knap en fjerdedel altså er planlagt i Nordjylland. De resterende 3.000 hektar spreder sig ud over både andre placeringer i Nordjylland, men også Sønderjylland, Fyn og Sjælland.

På flere af solcelleprojekterne arbejder selskabet også med muligheden for opsætning af vindmøller på de samme arealer, således at man får en mere effektiv arealudnyttelse og en energiproduktion, som er lettere at indpasse i elnettet.

”Vi har besluttet, at vi gerne vil være en betydelig spiller på det danske marked, og vi arbejder så hurtigt, vi kan på at vækste både organisationen og antallet af projekter,” siger Thomas Lund.

”Vi er kun fire ejere, der arbejder tæt sammen, og vi har ikke en strategi om at erobre hele solcellemarkedet i Danmark, men overvejende at fokusere på solcelleprojekter og kombinerede solcelle- og vindmølleprojekter i industriel skala. Hvis vi kan få vores pipeline på 4.000 hektar af op at stå, så er vi godt tilfredse,” føjer han til.

Selvom St. Jørgen Energys pipeline lige nu overvejende består af solenergi, samt et mindre antal kombinerede solcelle- og vindmølleprojekter, så holder Frederiksberg-selskabet godt øje med resten af energibranchen og nogle af de teknologier, der i disse år får masser af opmærksomhed.

”Her og nu fokuserer vi på solenergi og kombineret sol- og vindenergi, og kombineret med energilagring, men vi er i dialog med forskellige interessenter, der har interesser indenfor køb af grøn strøm, som f.eks. sådan noget som Power-to-X, hvor vi har haft snakke med både investorer og udviklere,” siger Thomas Lund.

Han udelukker ikke, at fremtiden kan byde på roller som både medaktør på projekter og som leverandør af de strømprojekter, der skal gøre PTX-produktionen grøn, forklarer han, men det er ikke noget man på nuværende tidspunkt har besluttet at gå ind i.

Fokus på dialog

Med to solcelleparker i Nordjylland på 500 hektar og ca. 500 MW hver, så er det selvsagt projekter i en markant størrelsesorden, der er tale om.

St. Jørgen Energy har indgået aftaler med godt 40 lodsejere på det ene projekt og ca. 25 lodsejere på det andet projekt, ligesom selskabet har indleveret ansøgning om lokalplan for det ene af projekterne og forventer at indlevere ansøgningen om lokalplan for det andet projekt i løbet af kort tid. Der er ligeledes lavet screeningsaftaler med Energinet om nettilslutningen.

”Det er meget tidskrævende og til tider besværligt, når man skal have samlet så mange lodsejere om at købe ind på idéen om et storskalaprojekt, og hvor alle skal indgå aftaler på enslydende vilkår. Men hvis man bruger tid på at stille op personligt og at forklare, hvorfor det er en god idé og samtidig vælger nogle jorder, som er opportune for lodsejerne og kommunerne, så kommer man langt,” siger Thomas Lund.

De opportune jorder består bl.a. af lavbundsjorder, der er en type jord, der indeholder større mængder kulstof, og derfor ikke er lige så attraktive for landmænd og lodsejere. Ca. syv pct. af det danske landbrugsareal består af lavbundsjord. Derfor er der også gode muligheder i at få etableret en god portion solceller på netop lavbundsjord og samtidig sikre, at så få som muligt får en solcellepark som nabo.

”Vi har ikke lavet aftaler på de bedste landbrugsjorder, vi har lavet aftaler på fortrinsvis lavbundjord og den slags, som landmænd og lodsejere hellere afgiver end deres primære jorder. Det er også en del af vores strategi for at få lodsejerne med på idéen, ligesom lodsejerne får tilbuddet om at medinvestere i projekterne, hvis de ønsker det,” siger han.

Selskab vil opføre 1000 hektar solceller i Nordjylland

Ordførere vil kompensere naboer til solceller og vindmøller bedre

European Energy venter i årevis på nettilslutning i område med masser af ledig kapacitet