Analytiker: Vestas er bedre rustet til at modstå uvished end konkurrent

"Vi kan ikke udelukke, at Vestas også vil melde om forstærkede udfordringer, men selskabets fundament for at håndtere uvisheden i forsyningskæderne fremstår langt bedre end hos Siemens Gamesa," lyder det fra aktieanalysechef hos Sydbank.
Foto: vestas
Foto: vestas
AF MARKETWIRE

Siemens Gamesa har suspenderet sin prognose for regnskabsåret, hvor udfordringer i forsyningskæderne og produktproblemer på selskabets 5.X-platform fortsætter med at give tab.

Den nyhed kan smitte af på Vestas-aktien i dagens handel, selvom den danske vindmølleproducent overordnet set bør være bedre rustet end sin konkurrent i det nuværende marked, vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, i et notat.

"Siemens Gamesas kvaler udspringer også af de forsyningsvanskeligheder, som sænker Vestas' rentabilitet i øjeblikket. Derfor vil elendighederne formentlig også dryppe lidt på Vestas-aktien i dag, selv om vores indtryk meget klart er, at Vestas har navigeret langt mere sikkert i de seneste års udfordringer på vindmøllemarkedet end Siemens Gamesa," siger Jacob Pedersen.

Han fremhæver i den forbindelse transportaftalen med A.P. Møller-Mærsk, der står for at sikre fragterne af selskabets vindmølledele.

"Vi kan ikke udelukke, at Vestas også vil melde om forstærkede udfordringer, men selskabets fundament for at håndtere uvisheden i forsyningskæderne fremstår langt bedre end hos Siemens Gamesa," siger han.

Nogle problemer er selvforskyldte

Ifølge Jacob Pedersen vidner nedjusteringen endnu engang om et udfordrende marked for vindmøller med stigende råvarepriser og transportomkostninger, men han påpeger, at Siemens Gamesa selv bærer skylden for flere af sine problemer. Derfor vil Vestas formentlig navigere bedre i udfordringerne, lyder vurderingen.

"En del af Siemens Gamesas problemer er helt og holdent selvforskyldte. 5.x-platformen har vist sig meget mere kompleks end forventet at lancere. Det har ført til forlænget udviklingstid og forsinkelser – og det er hundedyrt," konstaterer han.

Omvendt er Vestas mere eksponeret mod Rusland og Ukraine, og det kan komme til at gøre ondt.

"Det kan sende selskabets resultat tættere på underskud i år. Forsinkelser i Ukraine/Rusland eller nedskrivning af de russiske aktiver ligner mere og mere en realitet. På lidt længere sigt er der dog udsigt til mere festlig stemning i Vestas-forretningen. Politikere rundt om i Europa vil frigøre sig fra russisk gas, og kuglerne støbes lige nu til, hvordan det kan ske," siger Jacob Pedersen.

Giver forventninger et nyt gennemsyn

Siemens Gamesa nedjusterede senest sine forventninger til det skæve regnskabsår 2021/2022 i januar, men de tal får nu et gennemsyn.

Dengang blev forventningerne til væksten i omsætningen sat ned til mellem minus 9 og minus 2 pct., mens den tidligere forventning var minus 7 til plus 2 pct. Prognosen for den underliggende driftsmargin blev sænket til intervallet minus 4 til plus 1 pct.

Tirsdag meddelte Siemens Gamesa desuden, at selskabet har solgt sine udviklingsaktiviteter til SSE for 580 euro. Selv med engangsindtægten kan ifølge Jacob Pedersen dog blive svært for selskabet at nå bunden af sin tidligere prognose.

"Siemens Gamesas nedjustering forstærker indtrykket af et selskab i gevaldig krise," siger analytikeren.

Selskabet ventes efter planen at offentliggøre regnskab for andet kvartal 5. maj, og her ventes også en opdatering på prognosen for hele regnskabsåret.

Sydbank anbefaler fortsat "køb" af Vestas-aktien, der tirsdag steg 1,5 pct. til 203,30 kr.

Siemens Gamesa står til nyt milliardtab

Siemens Gamesa sælger forretning for 4,3 mia. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også