GWEC: Havvind bliver en ny driver for vindenergivækst i USA

Traditionelt set har USA været et landvind-marked, men de kommende år bliver det især havvinden drevet af store politiske ambitioner, som kommer til at drive væksten for vind i USA.
Foto: Ørsted
Foto: Ørsted
AF MARKETWIRE

Den amerikanske PTC-ordning kommer i 2022-2025 til at fortsætte med at yde vindmøllemarkedet i USA støtte. Et forventet "udmærket" marked for landvind i år ventes dog at blive afløst af et lavere niveau i 2023.

For fra 2023 begynder havmøllemarkedet i USA at tage over med stærke vækstrater.

Det vurderer Feng Zhao, som er chef for strategi og analyse hos Global Wind Energy Council, GWEC, i et interview med MarketWire i Bilbao.

I 2020 var landmøllemarkedet i USA rekordstort med installation af 16,9 gigawatt, men sidste år blev det "kun" til 12,7 gigawatt.

Flere GW rykke til 2022

"Trods faldet var det dog alligevel et af de bedste år for onshore-vind i USA. Men det var lavere end vores forventninger, hvilket primært var en følge af påvirkningen af covid-19 på forsyningskæden. Så omkring 4 gigawatt blev skubbet fra 2021 til 2022," siger Feng Zhao.

De 4 gigawatt vil omvendt hjælpe på tallene i 2022, hvor også PTC-støtteordningen vil smitte positivt af. Zhao understreger, at projekter, der har startet konstruktion fra 2016, stadigvæk kan kvalificere sig til 100 pct. PTC, hvis de bliver nettilsluttet i år.

"Det betyder, at 2022 kommer til at blive et udmærket år med omkring 11 gigawatt installeret i USA for onshore. Efter det venter vi et fald i markedet - primært som følge af PTC-udfasningen. Efter forlængelse af ordningen ved udgangen af 2020 vil PTC dog stadigvæk understøtte landmøllemarkedet frem til udgangen af 2025," siger Feng Zhao.

Ser muligheder selv uden PTC

Efter 2025 kommer det til at afhænge meget af, hvorvidt der kommer forlængede ordninger, som der var lagt op til i Biden-administrationes Build Back Better-plan, som dog manglede den afgørende stemme før årsskiftet i at blive vedtaget.

Selv uden PTC efter 2025 ser analytikeren dog et godt onshore-marked i USA. Han noterer, at Kina stoppede sine subsidier på landvind i 2021 – og på offshore i år, så hvorfor skulle det ikke været muligt for USA at gøre det samme i 2025?

"Jeg forestiller mig, at teknologien vil være endnu bedre i 2025 for onshore. Uden PTC tror jeg stadigvæk at USA, hvis de vil leve op til deres planer og mål på statsniveau, vil fortsætte med at vokse på onshore-vind," forudser Feng Zhao.

Store pipeline i havet

På offshore nærmer USA sig et reelt gennembrud, og om få år det det være i top-3 over de største havmøllemarkeder i verden.

"Offshore er en anden historie. Du har et aggressivt mål om opsætning af 30 gigawatt i 2030, og du har en stærk pipeline på statsniveau," siger Feng Zhao.

Det første projekt i kommerciel skala kommer online i 2023, hvor GWEC estimerer et havmarked på 800 megawatt i landet. I 2024 ventes det imidlertid at stige til over 2 gigawatt, mens der i 2025 og 2026 ses et tal tæt på 4 gigawatt om året.

"Offshore bliver en ny driver for vindenergivækst i USA. Og hvis tingene udvikler sig som planlagt, ser vi potentiale for, at USA i 2026 kan være det tredjestørste marked efter Kina og UK. Det er ret imponerende," siger Feng Zhao.

Danske selskaber ser mod Amerika for PTX i stor skala

CIP var blandt vinderne ved New York-auktion 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også