Hempel forlader Rusland

Hempel suspenderede allerede sine aktiviteter i Rusland i begyndelsen af marts, men vil altså nu trække sig fra landet permanent.
Foto: PR-FOTO
Foto: PR-FOTO
AF MARKETWIRE

Den danske malingproducent Hempel vil forlade Rusland.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Lars Petersson, der er administrerende direktør i Hempel, er dybt berørt af krigen i Ukraine.

"Vi har nu truffet beslutningen om at træde tilbage fra vores forretninger i Rusland," siger han i pressemeddelelsen.

Hempel suspenderede allerede sine aktiviteter i Rusland i begyndelsen af marts, men vil altså nu trække sig fra landet permanent.

Hempel blev grundlagt i 1915 og har været til stede i Rusland siden 1996. Firmaet har haft 124 ansatte i Rusland. I 2020 havde Hempel samlet 6100 ansatte på verdensplan.

"Vores fokus fortsætter med at være på støtte og sikkerhed for vores ansatte i regionen. Selv om det er et trist udfald, ser vi ikke nogle andre muligheder," siger Lars Petersson.

I pressemeddelelsen skriver Hempel, at man arbejder på en kontrolleret tilbagetrækning fra Rusland.

Hempel producerer blandt andet maling til skibe og containere.

En række danske virksomheder, som har haft deres aktiviteter i Rusland sat på pause, har i løbet af de seneste dage meldt ud, at man vil trække sig helt ud af landet.

Senest tirsdag, hvor vindmølleproducenten Vestas meldte ud, at den ville trække sig helt ud af Rusland.

Hempel booster omsætning med organisk vækst og opkøb

Hempel overtager australsk malingproducent

Hempel indlemmer nyt opkøb på vejen mod vækstmål

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også