Vindchef: Masser af kapital til vindinvesteringer trods højere renter

De højere renter gør det endnu vigtigere, at projektet skrues sammen på den rigtige måde, lyder det fra Wind Europes øverste chef.
Foto: PASCAL ROSSIGNOL/REUTERS / X00234
Foto: PASCAL ROSSIGNOL/REUTERS / X00234
AF MARKETWIRE

Der er rigeligt med kapital til at finansiere den store udbygning af vindenergi fremover, og det ændrer de nuværende stigende markedsrenter ikke på.

Det vurderer chefen for Wind Europe Giles Dickson i et interview med MarketWire forud for brancheforeningens konference i Bilbao i denne uge.

"Der er masser af kapital derude, som ønsker at investere i vind. Det er meget positivt og det ændrer sig ikke med højere renter,"2 siger Giles Dickson.

De højere renter gør det dog endnu vigtigere, at projektet skrues sammen på den rigtige måde. Modsat kan finansieringsomkostningerne komme til at stikke af.

"Et resultat af højere renter er, at det bliver om end endnu vigtigere at minimere dit projekts "cost of finance". Hvis du ikke kan styre det effektivt, så bliver dine finansieringsomkostninger langt det største element af en vindparks omkostninger over levetiden."

Vindprojekter er meget investeringstunge i forbindelse med etablering, og klarhed om de efterfølgende pengestrømme i mange år frem er afgørende for kapitalomkostningerne.

Her spiller elsalgsaftaler - såsom CfD- (contract-for-difference) og PPA-aftaler (power purchase agreement) en afgørende rolle.

"Sådanne omsætningsstabiliserende mekanismer bliver endnu vigtigere, for hvis du bygger en vindpark, og du har en CfD eller en PPA, så kan du gå til banken og låne pengene. For banken kan se, at der er udsigt til stabile indtægter i de første mange år af et projekts levetid."

"Derfor kan du finansiere dit projekt i størst udtrækning gennem gæld til favorable rentesatser," siger Giles Dickson.

Uden sikkerheden om prisen for strømmen er sagen imidlertid en anden, for så er pengestrømmene afhængige af elpriserne i spotmarkedet. Det forringer finansieringsmulighederne hos bankerne.

"Og hvis du ikke kan optage gælden, må du finansiere en stor del af dit projekt med egenkapital, som er meget dyrere at finansiere end gæld. Det øger dine finansieringsomkostninger," forklarer Giles Dickson.

Derfor er han også kritisk i forhold til regeringers iver efter at komme uden om CfD-aftaler og ved auktioner at åbne op for nulbud eller ligefrem negative bud, hvor stater ikke længere subsidierer, men omvendt får betaling fra udviklerne for at tildele projekter.

"Det er meget kortsigtet og ikke en smart tankegang, for langsigtet vil prisen på den vindfarm blive meget højere, end prisen for en vindfarm med en CfD. Samfundet kommer til at betale mere for den vindpark, for finansieringsomkostningen bliver så meget højere," siger Giles Dickson.

Ifølge brancheforeningens direktør, kan en havmøllepark med en CfD have en livstidsomkostning for den producerede energi på 50 euro per megawatt-time, mens præcis den samme vindpark uden en CfD - men hvor strømmen sælges på engrosmarkedet - vil have en pris på 92 euro per megawatt-time - alene på grund af højere finansieringsomkostninger.

"Det skal regeringer anerkende. Finansieringen er derude, udfordringen er at minimere prisen for at indsætte den," konkluderer Giles Dickson.

Historisk pres for hurtig udbygning af vindenergi

Mølleproducenter: Konkurrencen om den største vindmølle nærmer sig sit højdepunkt

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også