Iberdrola tilføjede 3500 MW i 2021 - og boostede pipelinen

Iberdrola hævede investeringerne med næsten 10 mia. euro i det forgangne regnskabsår, hvor 3,5 GW også blev installeret.
Foto: PR / Iberdrola
Foto: PR / Iberdrola
AF MARKETWIRE

Det spanske energiselskab Iberdrola, som er en af verdens største udviklere og ejere af vedvarende energiprojekter, øgede sidste år sin installerede vedvarende energikapacitet med cirka 3500 MW til samlet 38,0 GW, hvilket mestendels udgøres af vindenergikapacitet.

Det krævede rekordhøje investeringer på næsten 10 mia. euro, skriver Iberdrola onsdag i sit regnskab for 2021, hvor det også fremgår, at selskabet har 7800 MW under konstruktion.

Størstedelen af projekterne under konstruktion befinder sig i Spanien og USA, hvor hver især tegner sig for henholdsvis 33 og 32 pct. af kapaciteten under konstruktion.

Inden for havvind specifikt har Iberdrola accelereret ekspansionen, og selskabet har nu 1260 MW i drift, 2600 MW under konstruktion (med ventet idriftsættelse før 2025) og 4600 MW i en fremskreden udviklingsfase, hvor idriftsættelse ventes i 2026-2027.

Godt hjulpet af den ekstra kapacitet i løbet af 2021, samt understøttet af stigende energipriser øgede Iberdrola i 2021 driftsindtjeningen med 20 pct. til 12 mia. euro. Det overstiger analytikernes forventninger, som ifølge Bloomberg News, lå på 11,2 mia. euro.

I 2022 venter Iberdrola et nettoresultat på 4,0-4,2 mia. euro mod realiseret 3,88 mia. euro i 2021. Selskabet foreslår i øvrigt et udbytte på samlet 0,44 euro per aktie for 2021.

 

Iberdrola vælger Vestas i Polen

Iberdrolas britiske kæmpeklynge misser 1,7 GW i havvindudbud

Iberdrola går sammen med svenskere i brinteventyr

Total Energies og Iberdrola går sammen om norsk havvind

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også