Analytiker: Højere Vestas-priser skal genskabe interessen

Sydbank forventer bedre lønsomhed for Vestas i 2023.
Foto: Vestas / PR
Foto: Vestas / PR
AF MARKETWIRE

Stigende inputpriser og forstyrrelser i forsyningskæden har ramt og vil ramme Vestas' indtjening hårdt i 2022, men Sydbank tror, at Vestas vil kunne løfte salgspriserne på de ordrer, der kommer i hus i år, og derved skabe markant bedre lønsomhed i 2023.

Banken gentager derfor anbefalingen "køb" efter årsregnskabet, der flugtede fint med de allerede offentliggjorte hovedtal og forventninger til 2022.

For selv om Vestas' prognose vidner om, at de møller, som skal opstilles i år, er markant dyrere at producere og stille op, så vil den nuværende forudsigelighed i forsyningskæden næppe vare til evig tid.

"Vestas forventer ikke, at den aktuelle uforudsigelighed i forsyningskæden og dermed også produktionen bliver bedre i 2022. I den nuværende situation, hvor alt er uforudsigeligt, er selskabets synspunkt forståeligt, men vi ser alligevel en vis sandsynlighed for, at forsyningsforstoppelsen langsomt aftager fra efteråret 2022."

"Det får ikke nødvendigvis nævneværdig betydning for Vestas’ 2022-indtjening, men det vil blive en stor fordel for Vestas’ omkostningsniveau og produktionsøkonomi i løbet af 2023 – måske endda lidt tidligere," skriver analysechef i Sydbank Jacob Pedersen i et notat.

Han mener, at beviser for højere salgspriser på ordreindgangen i år kombineret med en mere forudsigelig situation i forsyningskæden, vil være stærke indikatorer for, at nye ordrer bliver væsentlig mere rentable.

"Det kan overbevise investorer om at se igennem et indtjeningssvagt 2022 og se frem mod de efterfølgende år, hvor Vestas bør løfte rentabilitet og indtjening markant," lyder vurderingen.

Sydbanks købsanbefaling gentages på et tidspunkt, hvor Vestas-aktien ligger tæt på det laveste niveau siden sommeren 2020. Torsdag falder Vestas yderligere 2,1 pct. til 164,95 kr. efter årsregnskabet. Siden nytår er Vestas faldet over 17 pct.

Fast del af løncheck til Vestas-topchefer forhøjet

Equinor: Ikke mere gas trods stigende europæisk behov 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også