Vestas sænker forventninger til 2021 og giver bud på 2022

Vindmølleproducenten kalkulerer nu med lavere driftsmargin for 2021 end hidtil antaget, mens salget i 2022 ventes at ramme 15-16 mia. euro.
Foto: Vestas / PR
Foto: Vestas / PR
AF MARKETWIRE

Vestas sænker selskabets forventninger til 2021, der nu ventes at give en lavere driftsmargin end tidligere.

Vindmølleproducenten ser en EBIT-margin før særlige poster på 3 pct., mens der som følge af den seneste nedjustering i november var ventet 4 pct.

Den oprindelige forventning, der blev givet fra årets start, lød på 6-8 pct.

"Dette reflekterer forsinkelser i installationen af nogle af onshoreprojekterne, kombineret med øget inflation i omkostninger. De samme faktorer fortsatte også med at påvirke garantihensættelserne i fjerde kvartal 2021 med øgede omkostninger til reparationer og opgraderinger i forbindelse med eksisterende sager. Niveauet af garantihensættelser for helåret 2021 steg følgelig til 4,4 pct. af omsætningen," skriver Vestas i opdateringen.

De foreløbige tal viser desuden, at omsætningen skal lande på 15,6 mia. euro for året, der skal ses i forhold til selskabets egne forventninger om 15,5-16,5 mia. euro.

De totale investeringer står til at løbe op i 813 mio. euro, hvilket skal ses i forhold til en forventning om under 1000 mio. euro.

Giver bud på 2022

Vestas giver samtidig forventninger for 2022, hvor omsætningen ventes at blive 15-16,5 mia. euro. EBIT-margin før særlige poster ventes at lande mellem 0 og 4 pct.

"Den ustabilitet i forsyningskæden som pandemien har forårsaget, og som har ført til øgede omkostninger til transport og logistik, forventes at fortsætte med at påvirke vindenergiindustrien i hele 2022. Derudover forventer Vestas at opleve en øget påvirkning fra prisinflation på råmaterialer, vindmøllekomponenter og energipriser," skriver Vestas.

De totale investeringer ventes at beløbe sig til ca. 1000 mio. euro.

Selskaber understreger, at der er større usikkerhed end normalt forbundet med forudsigelserne.

 

Dansk udviklingsfond investerer i solenergi i Malawi

GE's mølleforretning leverer milliardunderskud

Kunder hiver DIS til fransk havvindeventyr

Maersk Supply Service lancerer selskab med ladestandere til skibe

Ørsted vil smelte vindmøller med ny partner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også