Vestas-medarbejdere vender tilbage til arbejdet efter strejke

Ifølge Dagbladet Ringkjøbing-Skjern er de timelønnede ansatte nu vendt tilbage til arbejdet efter tre timers strejke.
Foto: JOHAN GADEGAARD/Jysk Fynske Medier
Foto: JOHAN GADEGAARD/Jysk Fynske Medier
AF RITZAU FINANS

Medarbejdere fra Vestas i Ringkøbing og Lem har genoptaget arbejdet, efter at have strejket tidligere torsdag på grund af utilfredshed med deres overenskomstforhandlinger.

Ifølge Dagbladet Ringkjøbing-Skjern er de timelønnede ansatte nu vendt tilbage til arbejdet efter tre timers strejke.

Lidt over klokken 11 var tillidsmændene færdige med et møde med ledelsen - og de forelagde ledelsens kommentar til den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse.

I store træk lød ledelsens kommentar således:

"Hvis I vender tilbage til arbejdet inden for en halv time, er det godt. Hvis I ikke vender tilbage til arbejdet, skal I forlade stedet. I får ikke mulighed for at stemple ud - og dermed kommer I til at gå på sommerferie som strejkende og så får I ikke løn."

Det skriver avisen.

De ansatte nedlagde arbejdet tidligere torsdag, da medarbejderne var utilfredse med lønforhandlinger, sagde Henning Boye Christensen fra 3F Ringkøbing til TV Midvest.

Årsagen til, at strejken var ulovlig, var fordi, overenskomstparterne er enige om, at arbejde kun kan nedlægges, hvis man ikke kan nå til enighed om overenskomst. Og eftersom de centrale parter er nået til enighed om overenskomsten, er strejken ulovlig.

Overenskomsten, som medarbejderne er utilfredse med, er en såkaldt central overenskomst om minimumslønninger. Det betyder, at flere parter, herunder Dansk Industri, 3F og HK har forhandlet en central overenskomst om, hvor minimumslønnen skal ligge.

Herefter er det op til de enkelte tillidsrepræsentanter på de enkelte virksomheder at forhandle løn lokalt hos hver virksomhed.

Vestas-medarbejdere nedlægger arbejdet efter lønforhandlinger

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også