Ørsted afslutter milliardsalg af hollandsk vind

Halvdelen af havmøleparken Borssele 1&2 er nu solgt til Norges Bank Investment Management (NBIM) – bedre kendt som Oljefondet.
Foto: Ørsted
Foto: Ørsted

Danske Ørsted får nu lidt ekstra i kassen, da hollandske Borssele 1&2 er solgt til norske Oljefondet. Det oplyser Ørsted i en børsmeddelelse. Dermed får det danske selskab nu 10,2 mia. kr. mere i kassen.

Det danske energiselskab har indgået en aftale med Norges Bank Investment Management (NBIM) – bedre kendt som Oljefondet – der overtager 50 pct. af den hollandske havmøllepark Borssele 1&2, der gik i drift i slutningen af 2020 og har en samlet kapacitet på 752 MW.

Handlen har en samlet værdi på 1.375 mio. euro (10,2 mia. kr), oplyste Ørsted i april.

"Vi er meget glade for at samarbejde om Borssele 1 & 2 med Ørsted, der er markedsleder inden for havvind. Vi er glade for at have foretaget vores første investering i unoteret, vedvarende energiinfrastruktur, og vi ser frem til at arbejde sammen med Ørsted om at levere grøn energi til hollandske husstande," sagde Mie Holstad, der er Chief Real Assets Officer hos Norges Bank Investment Management, om handlen i april.

Ørsted fortsætter med "at levere langsigtede drifts- og vedligeholdelses-ydelser (O&M) fra sin O&M-base i Vlissingen i Holland. Derudover får NBIM leveret netbalanceringsydelser af Ørsted samt en langsigtet afsætningskanal for den vedvarende elektricitet, der genereres af Borssele 1 & 2."

Ørsted sælger for 10 milliarder havvind til oliefond

Ørsted markerer enden for havvindens guldalder

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også