Ørsted-formand tror på førerposition i havvindindustrien i fremtiden

Konkurrencen er ganske vist øget i toppen, men Ørsted har ikke tænkt sig at opgive sin førerposition, fastslår Thomas Thune Andersen.
Foto: Katrine Marie Kragh
Foto: Katrine Marie Kragh
AF RITZAU FINANS

Ørsteds bestyrelsesformand regner med, at selskabet vil forblive markedsleder på trods af skærpet konkurrence inden for havvind.

Det skriver dagbladet Børsen.

Ørsted står med store havvindsambitioner, der kan give vækstmuligheder for energiselskabet. Men konkurrencen bliver også mere intens.

Over den seneste årrække er selskabet blevet forvandlet fra et olie- og gasfokuseret selskab til en af de førende udviklere inden for havvindenergi, der i dag har udviklet mere end 1500 havvindmøller globalt.

Det svarer til, at Ørsted i dag sidder på omkring en tredjedel af det samlede havvindmarked, og selv om konkurrencen tager til, er der ingen planer om at vige pladsen som markedsleder.

"Vi regner med, at vores markedsandel procentmæssigt går ned, men det medfører stadig, at vi får en voldsom og spændende stigning i vores forretning. Vi ser stadig rigeligt med plads til de ret ambitiøse vækstmål, vi har, og måske endnu mere ambitiøse vækstmål. Vi vil stadig være en af de absolut førende på havvind, hvis ikke den førende," siger Thomas Thune Andersen, der er bestyrelsesformand i Ørsted, til Børsen.

Ørsteds fordel er ifølge formanden selskabets mange års erfaring på området, foruden at selskabet har et tæt samarbejde med leverandørkæden.

Han forklarer til Børsen, at der er fokus på de områder, hvor "der er en yderligere værditilvækst end blot at bygge en vindmark."

 

Oliekæmpernes indtog tvinger CIP ind i nye grønne teknologier

Ørsted vil erobre sit forsømte hjemmemarked 

Ørsted laver massiv aftale på konkurrenters havpark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også