EnergiWatch

CIP henter tidligere Danske Bank-chef

Forhenværende chef for corporates & institutions i Danske Bank har fået nyt job hos Copenhagen Infrastructure Partners.

Jakob Groot | Foto: PR/Danske Bank

Tilbage i august måtte Jakob Groot i forbindelse med en organisationsændring forlade sit job som direktionsmedlem og chef for afdelingen corporates & institutions i Danske Bank.

Nu oplyser den tidligere bankchef på Linkedin, at han har fået nyt job.

Det er som seniorrådgiver hos Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der er kendt for sin evne til at samle penge sammen til grønne fonde og opføre blandt andet vindmølleparker.

"Sammen med en dedikeret gruppe af professionelle i CIP kigger vi efter nye bæredygtige investeringsstrategier, herunder kreditstrategier. Der er et signifikant behov for kapital til at levere den grønne energiomstilling, og muligheden for at arbejde med dette meget succesfulde hold af dedikerede og erfarne professionelle var en, som ikke kunne misses," skriver Jakob Groot i et opslag.

Jakob Groot var lidt mere end fem år i Danske Bank og har tidligere arbejdet i Unicredit og ABN Amro.

Da Jakob Groot stoppede i Danske Bank, lød det sådan her fra topchef Chris Vogelzang:

"Jakob har spillet en vigtig rolle i banken og særligt i C&I. Hans store engagement har været væsentligt for, at vi har en stærk og kundefokuseret C&I-organisation med en førende position på markedet. Jeg har været glad for at arbejde sammen med Jakob og vil gerne takke ham for hans engagement og store bidrag. Jeg ønsker ham al mulig held og lykke," lød det i en pressemeddelelse.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, FinansWatch)

Mere fra EnergiWatch

Ny dansk brintfabrik står klar

Green Hydrogen Systems nye fabrik i Kolding kan producere elektrolyseanlæg på 150 MW om året, men vil snildt kunne opskaleres til 1.000 MW.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs