EnergiWatch

Energiøer kan ifølge bydere være i drift i 2027

Såvel Ørsted som Pensiondanmark, der vil byde ind på at opføre de politisk vedtagne energiøer, mener, det kan lade sig gøre langt før 2030. Men det kræver udbud allerede næste år, fastslår de.

Mens Energinet først så sin vision af energiøer som realistisk i 2030-35, forventer byderne langt hurtigere etablering. | Foto: PR - TenneT

Senest i 2030 skal der etableres to energiøer med i alt 5 GW havvind tilkoblet. Det blev et bredt flertal i Folketinget enige om i den klimaplan, der blev vedtaget kort før sommerferien. Blot et halvt år efter, at konceptet første gang blev en del af et politisk hovedspor, da regeringen meldte ud, at den ville igangsætte en undersøge, hvorvidt det var praktisk muligt at etablere en eller flere øer.

Regeringens melding i december kom få dage efter, at Ørsted i Politiken havde lanceret sin plan om Bornholm som en energiø. Mens selve regeringens klimaudspil i maj, hvor øer i både Østersøen og Nordsøen var inkluderet, og som samme dag fik følge af en plan fra et konsortium bestående af Pensiondanmark, PFA og Seas-NVE, der er klar til at etablere en ø 100 kilometer vest for Jylland.

Flere år før tidsfrist

Det kan forekomme halsbrækkende hurtigt, at energiøer er gået fra et koncept, der skal undersøges, til politisk beslutning. Ikke desto mindre er de aktører, der foreløbigt har meldt deres interesse i at etablere dem, enige om en ting: De kan gøre det allerede flere år før, tidsfristen udløber.

"Hvis man har en rimelig ambitiøs tidsplan, så vil vi kunne have en ø, der er klar til at sende strøm ind til land i 2027-28," siger Pensiondanmarks adm. direktør, Torben Möger Pedersen, mens chef for energiøkonomi hos Ørsted, Ulrik Stridbæk, er enig.

"Vi mener, at det er realistisk at have et fuldt anlæg i drift ved Bornholm i 2028 – eller måske slutningen af 2027."

Selve tanken om energiøer blev da heller ikke undfanget sidste år. I foråret 2017 lancerede Energinet og Tennet, konceptet. Om end den realistiske tidshorisont i de danske og hollandske systemoperatørers optik var knap på optimistisk.

"Skulle det vise sig, at det er en god ide at lave en kunstig energiø, vil strømmen nok tidligst begynde at flyde 2030-2035," lød vurderingen.

Konkret politik

Ulrik Stridbæk pointerer, at en ting er at melde en vision ud, som tilfældet var med Energinet og Tennet. Noget helt andet og langt mere accelererende er, når et politisk flertal gør det til konkret politik og fastsætter en tidslinje.

Hvordan den tidslinje skal nås, konkretiserer klimaaftalen imidlertid endnu ikke. I aftalen slås blot fast, at ”park 3 fra energiaftalen fra 2018 skal indgå i den første fase af energiøerne og dermed blive realiseret senest i 2030”.

Imidlertid var udbuddet til den omtalte park 3 planlagt til at blive udført i 2023 – hvilket ifølge såvel Ørsted som Pensiondanmark vil være alt for sent, hvis en tidlig etablering skal realiseres.

"I vores optik, skal det rulles i gang i løbet af 2021, således at de endelige udbudsbetingelserne er klar i 2. kvartal 2022, mens der udpeget en vinder af udbuddet inden udgangen af 2022," anbefaler Ulrik Stridbæk.

Stram tidslinje

Torben Möger Pedersen ser en endnu strammere tidslinje for sig. Han forventer, at energiministeriet og styrelsen allerede "i efteråret" lancerer de første oplæg og udbudsmaterialer, der så skal konkretiseres næste år.

"Vi har opfordret regeringen til at køre processen relativt hurtigt igennem, så vi allerede i 2021 kan få en aftale på plads. Det vil gøre os i stand til at påbegynde konstruktionen af øen i 2021 eller senest 2022," siger direktøren.

Klimaaftale baner vejen for skattereform med CO2-afgift

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs