Ørsted overvejer angiveligt delvist frasalg af havvindpark

Det danske energiselskabs andel i Borssele 1 & 2 i Holland er sat til salg – i hvert fald delvist. Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg.
Foto: Ørsted
Foto: Ørsted
AF RITZAU FINANS

Energikoncernen Ørsted overvejer angiveligt i øjeblikket et potentielt frasalg af en del af selskabets hollandske havvindmøllepark Borssele 1 & 2.

Det skriver Bloomberg med henvisning til anonyme kilder.

Ifølge nyhedsbureauet har Ørsted samtaler med investeringsbanker og tekniske rådgivere om det planlagte delvise frasalg af havvindmølleprojektet, der skal opføres i Nordsøen.

Den hollandske pensionskasse APG skulle angiveligt være interesseret i at købe en bid af projektet, der står til at få en samlet kapacitet på 752 megawatt (MW).

I hvert fald oplyser kilderne, at pensionsselskabet har udpeget en finansiel rådgiver, der skal hjælpe selskabet med det potentielle bud, når ejerandelen bliver sat til salg, skriver Bloomberg.

Ørsted afviser at kommentere oplysninger over for Ritzau Finans.

Udvikleren af energiprojekter har tidligere fortalt, at selskabet regner med at have det hollandske projekt opført og i drift i fjerde kvartal af 2020.

I Europa har delvise frasalg af havvindmølleparker i mange år været en del af strategien hos den danske energikoncern.

I 2017 meddelte selskabet dog, at frasalg af ejerandele i europæiske projekter ikke nærmest skulle ske automatisk.

Ørsted ville i stedet være mere selektiv med frasalg af havvindmølleparker og oplyste, at ejerandelene kun skulle sælges fra, hvis helt bestemte kriterier er opfyldt.

"Vi vil kun lave frasalg, når det i sig selv skaber værdi. Det vil sige, når investorernes afkastkrav er lavere end vores egen WACC (gennemsnitlige kapitalomkostninger, red.), eller hvis vi ønsker at sprede vores markedsrisiko," sagde Marianne Wiinholt, der er finansdirektør hos Ørsted, i november 2017 til Ritzau Finans.

Siden dengang har Ørsted solgt halvdelen af det store britiske havvindprojekt Hornsea 1.

 

Ørsted rammer milepæl med monopæl 

Holland forlænger licenser på havmølleparker

Ørsted vil bygge vindpark med brint 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også