Japan lancerer lille julegave med havvind

Goto Island er ikke en turistreklame for en nordatlantisk vulkanø men derimod et flydevindprojekt på 21 MW, som den japanske regering nu udbyder.
Foto: Principle Power
Foto: Principle Power
RITZAU FINANS

Den japanske regering lancerede onsdag en budrunde for et mindre flydende offshore-projekt, hvilket markerer startskuddet for en serie af projekter, som skal sætte gang i en større udbygning af havvindenergi i landet.

Det skriver Recharge News.

"Lanceringen af det første vindudbud offshore markerer begyndelsen på, hvad der helt sikkert bliver en meget dynamisk udbygning i stor skala af havvindenergi for både flydende installationer og møller på monopæle," siger direktør for brancheforeningen World Forum Offshore Wind Gunnar Herzig, til Recharge News.

I første hug er der tale om invitation af bud på projektet Goto Island på 21 megawatt, som skal være afgivet senest 24. december. Det ligger i en af 11 zoner, som er blevet identificeret som egnede til udvikling af havvindenergi.

Danske Ørsted har tidligere allieret sig med den lokale energikoncern Tepco om udvikling af havvindenergi i Japan. Planen er, at de skal afgive et fælles bud på et projekt ud for kysten omkring den japanske by Choshi, som er et af de andre identificerede udviklingsområder.

I forvejen er der dog et par større projekter i Japan på vej - og med dansk deltagelse, idet havmølleproducenten MHI Vestas i marts kunne annoncere sin første ordre i Japan.

Ordren er på samlet 33 vindmøller af typen V117-4.2 MW, som skal opsættes i de to havvindmølleparker Akita og Noshiro. Installationen af de 139 megawatt begynder efter planen i 2022.

Den japanske regering har sat et mål om, at 22-24 pct. af landets elforbrug i 2030 skal være dækket af vedvarede energi.

Ørsted forventer stærk konkurrence i Japan

MHI Vestas lander første japanske ordre

Opførslen af Japans første havmøllepark skydes i gang

Northland indgår japansk joint venture

RWE vil være storspiller i Japan

Japanere køber havvind fra Macquarie

Japansk oliefirma planlægger 1 GW havvind

Japan udpeger 11 havvindområder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også