Analytiker: Vestas kan nyde godt af kvaler hos konkurrenterne

"Elendig indtjening hos konkurrenterne må afføde, at de styrker risikovurderingen af projekterne i fremtiden. Det bør holde det værste prispres fra døren – eller give Vestas et rygstød, når der skal vindes projekter," lyder det fra aktieanalysechef hos Sydbank.
Foto: Siemens Gamesa
Foto: Siemens Gamesa
AF RITZAU FINANS

Siemens Gamesa nedjusterede onsdag aften forventningerne, hvilket ifølge aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank får Vestas til at skinne stærkere på vindmøllemarkedet.

"Udviklingen styrker vores vurdering af, at Vestas indtjeningsmæssigt kan holde de værste konkurrenter langt bag sig i de kommende år," skriver analytikeren og fastholder anbefalingen "køb" af Vestas-aktien.

"Vi er overbeviste om, at Vestas kan få fordel af, at de fleste vestlige konkurrenter har stort fokus på at forbedre interne processer og få indtjeningen op i gear. Elendig indtjening hos konkurrenterne må afføde, at de styrker risikovurderingen af projekterne i fremtiden. Det bør holde det værste prispres fra døren – eller give Vestas et rygstød, når der skal vindes projekter," vurderer Jacob Pedersen.

Siemens Gamesa forventer nu negativ indtjening i tredje kvartal 2019/20, som dækker kalenderårets andet kvartal.

Det skyldes forstyrrelserne fra Covid-19, nedturen på det indiske vindmøllemarked og problemer på skandinaviske projekter.

Det negative resultat kan ikke opvejes af udsigten til et positivt resultat i fjerde kvartal 2019/20.

Siemens Gamesa har på baggrund af udviklingen valgt at skifte ud på CEO-posten, idet Markus Tacke fratræder, mens direktøren i havmølledivisionen, Andreas Nauen, forfremmes til topchefstillingen for hele koncernenen.

"Vi kan naturligvis ikke udelukke, at Covid-19-forstyrrelserne også rammer Vestas hårdere end hidtil forventet. Vestas er dog ikke i samme grad som Siemens Gamesa eksponeret mod problemerne i Indien – og har heller ikke de projektspecifikke problemer i Skandinavien."

"Derudover er vores indtryk, at Vestas har godt styr på interne processer efter en lang periode med høj kontinuitet og stabilitet i forretningen. Vestas er derfor efter vores vurdering langt bedre rustet til at håndtere forstyrrelserne," skriver Jacob Pedersen.

Vestas-aktien ligger torsdag ved 10-tiden 1,1 pct. lavere i 666,80, og på børsen i Madrid falder Siemens Gamesa 8,7 pct.

Siemens Gamesa fyrer topchef

Vestas risikerer at miste tronen i 2020 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også