Gode år i vente for det brasilianske møllemarked

Den forventede vækst tager afsæt i allerede afholdte auktioner samt underskrevne kontrakter på det såkaldte "frie marked".
Foto: Casa dos Ventos
Foto: Casa dos Ventos
AF RITZAU FINANS

De kommende år vil byde på en kraftig vækst i den opstillede vindenergikapacitet i Brasilien.

På nuværende tidspunkt rummer landet 637 vindmølleparker med samlet 7738 vindmøller opsat, og de har tilsammen en kapacitet på 16 gigawatt.

Ved udgangen af 2024 ventes det tal at være steget til 24,2 gigawatt.

Det skriver branchemediet REVE med henvisning til et nyhedsbrev publiceret af den brasilianske vindmølleforening.

Den forventede vækst tager afsæt i allerede afholdte auktioner samt underskrevne kontrakter på det såkaldte "frie marked", som forventes at blive en stærk drivkraft for vækst de kommende år.

"Over de næste ti år vil vi se markedet transformere til en model, som fremmer udvikling af det frie marked, hvor elkøbere og -sælgere kan forhandle elkontrakter (PPA-aftaler) direkte," skrev brancheorganisationen GWEC for nylig i sin årsrapport for 2019.

Fremgangen på det frie marked er tiltaget i flere år. I 2018 blev mere end 1,9 gigawatt vindkapacitet solgt på det frie marked, mens tallet i 2019 steg til 2,9 gigawatt.

Det overgik dermed det regulerede marked med auktioner, hvor der sidste år blev tildelt 1,8 gigawatt.

Vestas risikerer at miste tronen i 2020

Brasilianere vil fordoble stort Vestas-projekt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også