
Vestas har sikret sig en ordre i Vietnam på 144 megawatt, hvilket er den største kontrakt, som den danske vindmølleproducent har fået hidtil i landet.
Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.
Aftalen omfatter 36 møller af typen V150-4.2 MW leveret i en 4,0 MW-opsætning, som skal opsættes i tre vindparker.
Kontrakten er indgået med det lokale firma Power Construction Company og dennes japanske partner, Renova.
Med i aftalen indgår også en 10-årig serviceaftale af typen AOM 5000.
Møllerne ventes at blive idriftsat i tredje kvartal af 2021.
Det er godt gang i det vietnamesiske vindmøllemarked i øjeblikket, og Vestas har foreløbigt i 2020 underskrevet kontrakter med en kapacitet på 300 megawatt i landet.
"Udløb af feed-in-tariffer nærmer sig hastigt, og vores kunder har brug for en pålidelig partner for at sikre, at projekter kan blive eksekveret dygtigt før deadlinen i oktober 2021," siger Clive Turton, som er chef for Vestas Asia Pacific, i meddelelsen.
Vestas vinder vietnamesiske vindprojekter
Vestas lander vietnamesisk rekordordre