Tesla fortsætter kursfesten efter overskud i første kvartal

For første gang nogensinde har Tesla præsteret et overskud i et kvartalsregnskab.
Foto: Aly Song/REUTERS / X01793
Foto: Aly Song/REUTERS / X01793
AF RITZAU FINANS

Tesla, den amerikanske producent af elbiler, fortsætter i onsdagens eftermarked sin kursfest gennem denne vinter og dette forår, da aktien efter tallene for første kvartal hopper op med 9,9 pct.

Tesla har nemlig for første gang nogensinde præsteret et ganske overraskende overskud i et regnskabsårs første tre måneder.

Koncernens justerede overskud per aktie endte nemlig i 1,24 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med et minus på 37 cent. Omsætningen blev desuden på 5,99 mia. dollar mod ventede 5,81 mia. dollar.

Det justerede nettoresultat blev på 227 mio. dollar mod et bud på Wall Street på et underskud på 50 mio. dollar. Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på 951 mio. dollar. Her var ventet 610 mio. dollar.

Trods fremgangen i resultatet havde Tesla dog alligevel en negativ pengestrøm på 895 mio. dollar i de tre måneder, men havde alligevel en kontantbeholdning på 8,1 mia. dollar efter et aktiesalg i februar.

Det lykkedes også Tesla at producere 14.000 biler og levere dem til kunderne, inden Tesla lukkede sin produktion i Californien.

"Det er svært at forudse, hvor hurtigt bilproduktionen og den globale forsyningskæde vil være om at vende tilbage til tidligere niveauer," advarer Tesla dog i sit regnskab, og derfor er usikkerheden så stor, at koncernen ikke fremlægger en prognose.

Aktien i Tesla var i forvejen steget med 4,1 pct. i onsdagens ordinære handel og dermed gået op med 91 pct. siden nytår. I 800,51 dollar var aktien altså godt på vej til tilbage mod rekordniveauet på 917,42 dollar, som blev nået, da aktierne i USA også satte rekord den 19. februar. Inden det bratte fald til S&P 500 på 34 pct. frem til den 23. marts.

I den mellemliggende periode har Teslas aktie været helt nede i 361,22 dollar, hvorfor den altså nu er med godt 140 pct. siden den bund til eftermarkedets kurs i 879,51 dollar.

Teslas aktie er i forvejen den mest stigende i 2020 i Nasdaq 100-indekset.

Storstilet cyberangreb skulle kortslutte den globale oliefred

Debat: Elbilalliancen uden forståelse for konkurrence 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også