Nordjyske brintbusser ser dagens lys i kollektiv transport

Som et forsøg vil tre brintbusser indgå i Region Nordjyllands busdrift.
Foto: Keolis
Foto: Keolis
Ritzau

Fra mandag vil nordjyske buspassagerer for første gang træde ind i en brintbus, som vil fragte dem rundt i Aalborg og Nordjylland.

Region Nordjylland oplyser, at de efter fire ugers test af de nye brintbusser er klar til at sætte dem i drift.

Oprindeligt var det planen, at brintbusser skulle have været i drift i oktober, men leveringen af busserne blev forsinket.

De tre busser er en del af et større forsøg under EU-projektet 3Emotion. I alt 29 brintbusser sendes på vejen i flere europæiske byer.

De tre busser sættes i drift hos Nordjyllands Trafikselskab og skal køre på bestemte byruter i Aalborg og regionbusruter i hele Nordjylland.

Ud over i Aalborg og Nordjylland vil buspassagerer i blandt andet London og Rotterdam få mulighed for at køre med brintbusser.

Forsøget skal give et indtryk af, om brintbusser er en teknologi, der kan bruges i den kollektive trafik med et nedsat klimaaftryk.

Brintbusser forventes at forsætte i drift i Nordjylland efter de tre år, som forsøget varer.

Men Region Nordjylland noterede, da kontrakten for købet af brintbusserne blev oplyst, at "brintbusser er stadig forholdsvis dyre", og at de tre brintbusser i Nordjylland dermed hovedsagelig er købt for at skaffe erfaringer.

En brintbus kører på en elektrisk motor, der får sin elektricitet fra en brændselscelle, der benytter brint til at skabe den kemiske reaktion, hvorfra elektriciteten opstår.

Krav om CO2-frie busser i Nordjylland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også