Norsk CCS-projekt får millioner af generøs investorkreds med Danske Bank

Danske Banks asset manager har med en bred investorkreds lagt 130 mio. NOK i Zeg Power, der skal bygge et nyt anlæg ved siden af Equinors Northern Lights anlæg, som skal lagre CO2 i Nordsøen.
Foto: PR / Zeg Power
Foto: PR / Zeg Power

Danske Banks asset manager, Danske Invest, har sammen med en prominent kreds af investorer spyttet et trecifret million beløb i det norske brintselskab, Zeg Power.

Zeg Power forsøgte at rejse 100 mio. NOK til bl.a. et anlæg i Kollsnes, klods op af Equinors anlæg for CCS-projektet Northern Lights, men endte i stedete med 130 mio. NOK.

Her udgør Danske Invest det danske islæt i en investorkreds, der også dækker over japanske Sparx Group, britiske AP Ventures, norske IFE, Stratel og CCB, samt den statsejede norske klimainvesteringsfond Nysnø.

Ifølge Danske Invests head of equity, Lars Erik Moen, er det primært Zeg Powers grønne profil, der trak danskerne til.

"Vi søger aktivt efter firmaer, som kan hjælpe traditionelle industriselskaber til at transformere sig mod en lavudslips-fremtid. Vi tror på, at Zeg Power har potentialet til at være en af disse og er glade for at være investor i selskabet," siger han i en pressemeddelelse.

Zeg Powers raison d'être er en teknologi, hvor brint kan produceres af naturgas, men hvor udslippet fra gassen indfanges. Derfor hænger Zeg Power om ikke uløseligt sammen, så i hvert fald tæt sammen med Equinor, der satser stort på CO2-fangst og lagring.

I øjeblikket arbejder Equinor på Northern Lights-projektet, hvor CO2 skal lagres i Nordsøen, og det er næppe et tilfælde, at Zeg Powers planlagte Kollsnes anlæg skal ligge lige ved siden af Equinors planlagte Northern Lights-fasciliteter, der med rørledninger skal pumpe CO2 ned i Nordsøens undergrund.

Adm. direktør i Zeg Power, Kathrine K. Ryengen, siger hun er overvældet af interessen fra investorer.

"Zeg Power får med disse nøglespillere om bord de finansielle muskler og evnen til at få succes med vores ambitiøse planer både i Norge og internationalt," siger hun.

Zeg Power har eksisteret siden 2008 og oprindeligt var planen udelukkende at benytte biogas til brintproduktion.

Med anlægget i Kollsnes sneg der sig dog en sætning ind omkring nuludslips naturgas i præsentationen, og Equinor har tidligere udtalt til EnergiWatch, at Northern Lights-projektet kan være en måde, hvorpå brintproduktion af naturgas kan gøres CO2-neutral.

Equinor og Zeg Power har ikke noget formelt samarbejde.

Equinor vil øge efterspørgslen på naturgas med CO2-brønd

Oliegiganter vil ramme stjernerne med CO2-brønd i Nordsøen

Nordsøen kan rumme kolossale mængder CO2 – men loven står i vejen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også