Analytikere: Virus slår kinesisk mølleproduktion hårdt tilbage

Coronavirusset har gjort det sværere at få fat i afgørende komponenter til kinesiske vindmøller. Analysehuset Wood Mackenzie nedskriver derfor produktionsforventningerne med op imod 50 pct. for 2020.
Mølleproduktionen i Hubei-provinsen, hvor coronavirusset er mest udbredt, er ikke signikant. Men leverancen af afgørende komponenter er særdeles udfordret af karantæner og restriktioner. | Foto: China Daily/Reuters/Ritzau Scanpix
Mølleproduktionen i Hubei-provinsen, hvor coronavirusset er mest udbredt, er ikke signikant. Men leverancen af afgørende komponenter er særdeles udfordret af karantæner og restriktioner. | Foto: China Daily/Reuters/Ritzau Scanpix

En nedskrivning på mellem 10 og 50 pct.

Det er den effekt, som coronavirusset har haft på analysehuset Wood Mackenzies (Wood Mac) produktionsforventninger til det kinesiske møllemarked i 2020.

Udbredelsen af virusset har ifølge Wood Mac allerede bremset størstedelen af komponentproduktionen. Rejsebegrænsninger og karantæner har således betydet, at det er svært at få fat i nøglekomponenter til møllerne.

Det har ikke været befordrende for et marked, hvor betingelserne i forvejen var vanskelige:

"Eftersom forsyningen af nøglekomponenter som f.eks. vinger og hovedlejer allerede var udfordret før udbredelsen af coronavirusset, har produktionsforsinkelser i første kvartal allerede reduceret den årlige produktion af disse komponenter med cirka 10 pct.," siger Xiaoyang Li, analytiker ved Wood Mac, i en meddelelse.

Analytikeren vurderer, at hvis epidemien bliver bragt under kontrol, kan produktionen i bedste fald komme tilbage på sporet i slutningen af marts. Men i et mere problematisk scenarie kan coronavirusset holde niveauet nede indtil i hvert fald midten af året, vurderer hun.

Derfor vurderer Wood Mac nu, at nye vindinstallationer kommer til at ligge mellem 10 og 50 pct. under det niveau, som Wood Mac kalkulerede med i fjerde kvartal sidste år.

Her lød forventningen, at Kina ville rejse nye vindmøller til en samlet kapacitet på 28 GW i løbet af 2020.

 

Kinas viceudenrigsminister: Coronakrise er snart ovre

IEA forudser fald i olieefterspørgslen for første gang i ti år

Kinas oliebehov er ramt af virus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også