Ørsted vil opføre 300 MW i Texas

Lincoln Clean Energy nærmer sig to gigawatt i 2021 efter ansøgning om skatterabat til nyt projekt med en investeringssum på to en halv milliarder.
Foto: PR/ Ørsted
Foto: PR/ Ørsted
AF MAZ PLECHINGER

Næste landpark i USA er sat på rampen fra Lincoln Clean Energy. Det fremgår af en ansøgning til de texanske skattemyndigheder fra Ørsteds amerikanske datterselskab, som The Business Journals rapporterer.

Selskabet vil over en tiårig periode have lov til at trække 29 mio. dollar (197 mio. kr.) fra for at sikre rentabiliteten på projektet Barranca, der oprindeligt er udviklet af Bordas Renewable Energy under navnet Vaquero. Et projekt i delstatens sydlige Rio Grande Valley på 300 MW, der fordrer en samlet investering på 361 mio. dollar (2,44 mia. kr.).

Der er ikke endeligt fastlagt møllevalg, men af ansøgningen fremgår det, at "den nuværende plan er at anvende 100 GE 3.0 MW-møller".

I så fald kommer det såvel hvad angår møllevalg som geografi til at ligne størstedelen af Ørsteds hidtidige landvindparker i USA. Aktuelt har Lincoln Clean Energy fire parker på 987 MW i drift med yderligere tre parker på 671 MW under opførelse. De 300 MW fra Barranca vil dermed bringe udvikleren tæt på 2 GW i 2021.

Det er i øvrigt langt fra kun Ørsted, der har planer om at opføre nye parker i det sydligste Texas. Terra-Gen vil investere 912 mio. dollar på at opføre fire parker på hver omkring 200 MW, mens Apex Clean Energy vil opføre El Sauz Ranch på 300 MW. Aktuelt er Acciona i gang med at opføre en park på 145 MW i Rio Grande Valley, der udgør det østligste bælte mod Mexico ud til den Mexicanske Golf.

Lincoln Clean Energy bliver nu til Ørsted

Ørsted-chef: Flere solprojekter på vej - landvind forbliver hovedfokus

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også