Ørsted og CIP sender milliarder til Taiwan

De genvalgte taiwanske myndigheder godkender investeringer i kommende havvindprojekter.
Taiwans nyligt genvalgte præsident Tsai Ing-Wen indviede statens første havmøllepark, Formosa 1 i november. | Foto: Office of the President, Republic of China (Taiwan)
Taiwans nyligt genvalgte præsident Tsai Ing-Wen indviede statens første havmøllepark, Formosa 1 i november. | Foto: Office of the President, Republic of China (Taiwan)

Der er kapital på vej fa Ørsted og CIP til deres respektive havmølleprojekter i Taiwan. En komité under det taiwanske finansministerium (Moea), der undersøger investeringer i landet fra Kina og udlandet, godkendte på et møde tirsdag investeringer fra de danske projektudviklere for 25,6 mia. taiwanske dollar (NTD) svarende til 5,75 mia. kr.

Det fremgår af en meddelelse fra komiteen (Moeaic).

Langt størstedelen af midlerne har Ørsted investeret i sine første to projekter i Greater Changhua-klyngen. Energiselskabet har fået godkendelse på kapitalforhøjelse af 16,97 mia. NTD (3,8 mia. kr.) til Changhua 1 og 7,84 mia. NTD (1,8 mia. kr.) til Changhua 2a. De to parker på samlet 900 MW forventes i drift i 2022.

Til sammenligning har CIP hentet 824 mio. NTD (184 mio. kr.) til Taiwan. Midlerne er ifølge komiteen møntet på projektet Changfang på 600 MW, som der endnu ikke er meddelt endelig investeringsbeslutning på, men hvor de indledende 100 MW efter planen også skal tages i drift i 2021. Tidligere på måneden frasolgte CIP en del af projektet til et taiwansk forsikringsselskab.

Solidt genvalg

En anden betydelig begivenhed, der fandt sted tidligere på måneden, var det taiwanske valg. Her sikrede den siddende – og Kina-skeptiske – præsident Tsai Ing-Wen og hendes parti Democratic Progressive Party (DPP) sig et overraskende solidt genvalg med 57,1 pct. af stemmerne.

Ved et lokalvalg i 2018 blev havvind et hedt tema. Hvilket i en periode kortsluttede processen og endte med lavere end oprindeligt lovet afregninger for strømmen fra den første bølge af havvindprojekter i landet. Samme betydende rolle spillede teknologien ikke ved præsidentvalget, men selv om både DPP og oppositionspartiet KMT i udgangspunktet støtter op om havvind, kan resultatet være et plus for industrien.

Yderligere 10 GW

Tsai Ing-Wen annoncerede i november sit mål om, at Taiwan skal opføre yderligere 10 GW havvind mellem 2026-35. Et løfte energiministeriet under finansministeriet uddybede i en meddelelse kort før valget den 10. januar. Her blev det slået fast, at der skal opføres en gigawatt årigt i perioden, hvilket skal sætte yderligere fart over såvel prisfald som lokalisering af industrien.

Aktuelt er minisiteriet i gang med at udpege de zoner, der skal lægge 10 GW oven i de 5,7 GW havvind, der er planlagt frem til 2025. Mens den genvalgte præsident efter afstemningen i flere interviews har slået hendes støtte til teknologien – og hendes ambition for Taiwans placering på det internationale havvindkort – fast.

"Grøn energi er noget, vi har lagt stor vægt på. Vi har havvindprojekter, som kommer til at gøre energiforsyningen renere, og vi opbygger en industri, der relaterer sig til den vindenergi. Vi bliver det første land i Asien med den kapacitet," slog Tsai Ing-Wen i sidste uge fast i et interview med BBC.

 

 

Taiwan sænker havvind-tariffen i 2020

Taiwan vil opføre yderligere 10 GW havvind

Ørsted bestiller 900 MW hos Siemens Gamesa

Ørsted optager milliardlån i Taiwan

Politisk abespil bremser havvind i Taiwan

Taiwans rigsrevision revser havvind-plan

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også