Græsk blæst smadrer trio af Vestas-møller

En gammel mølle kollapsede mens andre blev krøllet godt sammen af januarstorm på græsk ø.
Foto: TVStar.gr / Dimitris Stavradis
Foto: TVStar.gr / Dimitris Stavradis

Stormen Hefaistion raserede i sidste uge dele af Grækenland. Ikke mindst øen Evia ud for Athen, der er hjemsted for en stor del af den første generation af græske vindmøller, der blev sat op fra midten af 1990'erne. Nu er øen imidlertid mindst en færre af slagsen.

Med vindstød på op til 160 km/t slog stormen således dele af vindparken Bourlari i stykker. Det skriver en række græske medier, heriblandt den lokale tv-kanal Star TV.

Parken består af 11 af Vestas' V47'ere, der blev sat op i 1999. Flere medier skriver, at hele mølleparken er væltet omkuld, men billederne viser dog kun en enkelt kollapset mølle samt yderligere to, der henstår i sølle stand. En med knækket vinge og en anden helt uden vinger og en gedigent mavepuster i midten af tårnet.

Vestas bekræfter over for EnergiWatch, at tre møller har fået med naturens krabask. Mølleproducenten noterer deruden, at kunden selv overtog serviceforpligtelserne i 2005. Endelig modsiger Vestas et udsagn, der har været nævnt og kritiseret i flere græske medier, om at møllerne ikke længere var i drift men blot ikke pillet ned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også