Stålfundamentet til Kriegers Flak er på plads

Der kan sættes tjek ved et vigtigt punkt i opførelsen af den største danske havmøllepark. Stålet til den sidste monopæl er på plads i det Vattenfall-ledede projekt.
Foto: Andreas Duerst, STUDIO 301
Foto: Andreas Duerst, STUDIO 301

Stålkonstruktionerne til de monopæle, som skal udgøre fundamentet for Kriegers Flak, er nu færdiggjort.

Det oplyser Wind Europe i en meddelelse.

Det er tyske EEW, der har stået for leverancen af de 72 pæle, hvoraf nogle har en længde på 65,6 meter.

Og denne del af opførelsen af den 600 MW store havmøllepark i den danske del af Østersøen er forløbet efter tidsplanen. Det bemærker Wind Europe, hvortil Vattenfalls projektdirektør, Ian Bremner, siger:

"Vattenfall vil gerne takke EEW for endnu et projekt, som er blevet leveret fuldstændig i overensstemmelse med vores høje forventninger til EEW frem til nu. Processen omkring de 72 monopæle forløb fint, og vi ser frem til det storstilede udskibningsarbejde næste år."

Arbejdet med næste lag af monopælene fortsætter og ventes færdiggjort til februar. Et par måneder herefter skal monopælene gerne udskibes til det sted, hvor møllevingerne på Kriegers Flak siden skal snurre.

Parken ventes klar i 2021 og bliver den største på dansk territorium, når den går i drift.

 

Vattenfall mister havvindchef

Fem kystnære havparker er billigere end én havpark

Danmark halter efter andre lande på strømsalgsaftaler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Ge Vernova

GE sagsøges for designfejl på 1,5 GW vindmøller

For abonnenter

Læs også