EnergiWatch

Ørsted-konkurrent vinder 1 gigawatt i Taiwan

Tyske WPD har vundet retten til at koble 1 GW havvind til elnettet i Taiwan.

Foto: Siemens Gamesa, PR

Det tyske energiselskab WPD, der er konkurrent til Ørsted, har også vundet retten til at koble samlet 1 gigawatt (GW) havvind til elnettet i Taiwan.

Ifølge Reuters omfatter godkendelsen det tyske selskabs to vindmølleparker Yunlin og Guanyin, der skal opføres ud fra Taiwans kyster. Den første park skal stå klar i løbet af 2020-2021 og står for mellem 650-700 megawatt.

Det andet projekt ventes at stå klar i 2021 og vil have en kapacitet på 350 megawatt.

Tidligere mandag kunne Ørsted offentliggøre, at selskabet har vundet retten til at tilslutte 900 megawatt havvind til elnettet i Taiwan.

Ifølge branchemediet Offshore Wind har Taiwans økonomiministerium i alt tildelt netallokering til projekter med en samlet kapacitet på 3836 MW.

Myndighederne i Taiwan planlægger at afholde endnu en tildelingsrunde på 2 GW, hvor det er prisen på elektricitet, der er afgørende for, hvilke selskaber der løber med retten til at opføre projekterne.

Tyske vindpriser stiger en femtedel

Siemens Gamesa indgår havvindaftale i Taiwan

Mere fra EnergiWatch

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Kulforbruget er steget markant i 2021

Koldt vejr og lav produktion fra vindmøller betød, at de centrale kraftværker i Danmarks kulforbrug er steget med en tredjedel indtil videre i år.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs