Bølgefirma sender nødråb til minister

Det sidste bølgefirma på testcentret i Hanstholm ønsker bedre opbakning fra Energiministeren.
Foto: PR
Foto: PR
AF DR MIDT OG VEST

Det sidste bølgefirma på testcentret i havet ud for Hanstholm sender nu et nødråb til energiministeren.

"Vi er nødt til at flytte til et andet land, hvis ikke vilkårene forbedres for udvikling af bølgeenergi i Danmark," siger direktør Michael Henriksen fra firmaet Wavepiston til DR P4 Midt & Vest.

I lande som Spanien, Frankrig og Storbritanien er der ifølge Wavepiston langt større fokus på bølgeenergi. Det betyder, at der både er bedre testpladser og flere penge til udvikling af teknologien.

"Vi ønsker at blive i Danmark, fordi vi er et dansk selskab. Men det kræver større politisk opbakning," siger direktøren.

Wavepiston har i brevet til energi-, forsynings og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) beskrevet den usikkerhed, som firmaet oplever omkring udviklingen af bølgeenergi i Danmark. Herunder den manglende sikkerhed i testområdet på havet ud for Hanstholm Havn. Til trods for en forbudszone for sejlads omkring testområdet, har der i de seneste to måneder været seks skibe, som er sejlet tæt på forsøgsanlægget.

"Sikkerheden er et problem, men det vigtigste er den manglende økonomiske og politiske støtte til udvikling af bølgekraften. Vi håber med vores brev at gøre ministeren opmærksom på vores udfordringer og håber på mulige aktioner, som kan sikre, at vi fortsat kan udvikle fremtidens bølgeenergi-teknologi i Danmark," siger direktør Michael Henriksen.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST ****

Nyt bølgeanlæg på vej i Sæby

Nordjysk bølgeenergi klar som prototype

Flydende vindmøller skal give cleantech-selskab sorte tal fra 2019

Danmarks bølge-flagskib stopper aktiviteterne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også