Internationalt klimacenter er på vej til Lemvig

Nyt Klimatorium skal arbejde med forskning, innovation og formidling
Foto: Alexander F. Yuan, AP
Foto: Alexander F. Yuan, AP
AF DR MIDT OG VEST

De kommende tre dage er der "Grønne dage i Lemvig". Her vil publikum blandt andet kunne opleve foredrag og udstillinger om det kommende internationale Klimatorium i byen.

Lemvigs kommende Klimatorium er det første af sin art i landet. Det er et klimacenter med fokus på både forskning, formidling og udvikling af nye produkter til for eksempel kystsikring. Det skriver DR P4 Midt & Vest

Lars Holmegaard, direktør for Lemvig Vand- og Spildevand, forudser at det nye Klimatorium får stor positiv betydning for egnen:

"De konkrete mål er 50 nye arbejdspladser, 10 nye virksomheder og seks nye produkter eller produkter. Men vi forventer, at det bliver til meget mere," siger han.

Det nye internationale Klimatorium bygges på Østhavnen i Lemvig og skal efter planerne stå færdigt i 2020, men allerede i år bliver der udskrevet en arkitektkonkurrence. Det samlede budget for klimacentret forventes at blive omkring 100 mio. kroner.

Klimacentret er en del af projektet Coast2Coast Climate Challenge, som Region Midtjylland står i spidsen for med støtte fra EU. 

Klimatorium er et center for hav, kyst og saltvand, mens et tilsvarende center Aqua Globe i Skanderborg skal have fokus på klimaudfordringerne inde i landet.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST ****

Lilleholt: Et skidt klimasignal fra USA

Rapport: Danske pensionsselskaber rasler ned ad global klimarangliste 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også